Læs op Udskriv Fredag den 28.03.2014 Gammeldaws generalforsamling De seneste år har FOA Århus generalforsamlinger været præget af forsamlingshusstemning og gruppearbejder. Men årets generalforsamling d.3. april bliver helt traditionel, så der bliver tid til, at debattøren Mattias Tesfaye kan holde et inspirerende gæsteoplæg efter generalforsamlingen. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Det bliver en retro-generalforsamling, når FOA Århus medlemmer d. 3. april mødes for at diskutere det sidste års faglige arbejde og vurdere, hvad der skal ske fremover. Dagsordenen bliver helt traditionel, så beretning og diskussion vil foregå i salen, ligesom fagforeningen vil byde på smørrebrød, øl, og vand samt lagkage og kaffe. I de seneste år har generalforsamlingerne ellers budt på forsamlingshusstemning og gruppearbejde, men en mere traditionel generalforsamling er hurtigere at afvikle, og det giver plads til en inspirerende gæsteoplægsholder. Når FOA Århus generalforsamling derfor bliver gammeldaws, så tager afdelingen skridtet fuldt ud og erstatter også de seneste års buffet og petits fours med smørrebrød og lagkage. Mattias Tesfaye er gæsteoplægsholder på generalforsamlingen i FOA Århus.Gæsteoplægsholderen er debattøren Mattias Tesfaye. Han mener, at det danske samfund har mistet respekten for faglighed og har skrevet bogen ”Kloge Hænder” om emnet. Serveringen på generalforsamlingen er den eneste grund til, at der er en tilmeldingsfrist, som er den 31. marts. Tilmelding, dagsorden og yderligere oplysninger her. Se øvrige nyheder