Jagten på Årets Bedste Praktiksted fortsætter

Elever på Århus Social- og Sundhedsskole har sendt FOA Århus flere bud på, hvilken arbejdsplads fagforeningen bør kåre som Årets Bedste Praktiksted 2014. FOA Århus vil gerne have endnu flere forslag, som eleverne kan indsende frem til 20. november.

Jagten på Årets Bedste Praktiksted for Århus Social- og Sundhedsskoles elever fortsætter. Konkurrencen har kørt i et par uger, hvor FOA Århus har modtaget flere forslag, og fagforeningen vil gerne have mange flere, inden konkurrencen slutter 20. november 2014 kl. 12.

Elever på Århus Social- og Sundhedsskole kan skrive til aarhus@foa.dk og kort fortælle, hvad deres praktiksted hedder, og hvorfor det er så godt. Det er vigtigt, at forslagsstillerne husker at opgive deres eget navn og telefonnummer.

FOA Århus kårer vinderen blandt de praktiksteder, som eleverne har foreslået, og vinderen bliver fejret ved et festligt arrangement, som bliver afholdt på Århus Social- og Sundhedsskole fredag d. 28. november. 
 
Se et tv-spot, der fortæller om konkurrencen
 
Og hent en plakat der opreklamerer konkurrencen