Mød filminstruktøren Nils Malmros

Nils Malmros er biografaktuel med filmen ”Sorg og glæde”, og han holder nu et foredrag i FOA Århus lokaler. Foredraget er gratis for afdelingens medlemmer.

Foredraget tager udgangspunkt i den nye film, der baserer sig på Nils Malmros eget liv ligesom andre af hans film. Han er uden tvivl en af landets mest kendte og elskede instruktører, og hans film er populære over hele landet. Fire af filmene har fået en Bodil-pris som årets bedste film.

Nils Malmros er også en ivrig og meget rost foredragsholder, der giver et indblik i både sit eget liv og i de berømte film. Foredraget bliver holdt 11. marts 2014 fra kl 19 til 21. Tilmelding senest d. 3. marts, og interesserede kan tilmelde sig her.