Læs op Udskriv Torsdag den 04.12.2014 Stor OK15 fest for FOA Århus medlemmer Op til en konfliktfyldt OK15 fester FOA Århus medlemmer for fællesskabet og sammenholdet. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou OK15 kan let ende med konflikt, fordi arbejdsgiverne kræver mere fleksibel arbejdstid. Og fordi mange FOA-medlemmer omvendt mener, at arbejdstidsreglerne allerede er rigeligt fleksible. Siden OK08 har overenskomstforhandlingerne ellers været ret rolige, men den aktuelle, konfliktfyldte situation betyder, at FOA Århus nu samler medlemmerne til en fest, der skal markere, at fællesskabet er stærkt. Festen bliver holdt fredag d. 20. februar 2015 fra. kl 19 til 22 i Stakladen, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C. Her spiller Folkeklubben iørefaldende og underfundig pop-folk, mens FOA Århus formand Kirsten Normann Andersen holder festtalen. De tilmeldte FOA Århus-medlemmer får gratis entré, 2 stykker gourmetpizza samt en øl, en vand eller et glas vin hver, mens folk så selv skal betale resten af drikkevarerne. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet – dog senest 5. februar 2015 - og den kan ske via din tillidsrepræsentant eller her. Men tilmelding må kun ske ét af stederne. Interesserede kan hente plakat om OK15-festen her. Se øvrige nyheder