Læs op Udskriv Torsdag den 17.12.2015 Ledere opsiger lønaftaler I både Odder og Århus har kommunen opsagt lokale lønaftaler på SOSU-området. FOA Århus kalder udviklingen ”en bombe under lokallønnen”. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou I Odder Kommune har ledelsen opsagt et særligt tillæg til ældreplejens fuldtidsansatte. Da tillægget blev indført, var det med til at kompensere de ansatte for en arbejdstidsaftale, som ledelsen gerne ville indgå. Aftalen gjorde ledelsens arbejdstidsplanlægning mere fleksibel. Efter ledelsen opsagde den lokale lønaftale, har FOA Århus opsagt arbejdstidsaftalen. I Århus har Sundhed og Omsorgs øverste ledelse opsagt en række lønaftaler, så en del medarbejdere går ned i løn, hvis ikke der bliver indgået nye lønaftaler. Blandt andet har Sundhed og Omsorg opsagt en aftale, som sikrer områdets ufaglærte et enkelt løntrin mere, når de har to års erfaring. - Hvis der ikke hurtigt kommer nye lønaftaler i de to byer, så er det en bombe under lokallønnen. FOA kan ikke afsætte penge til lokalløn ved de centrale overenskomstforhandlinger, hvis vi oplever, at lokale ledere pludselig opsiger lokallønsaftaler for at spare penge, siger FOA Århus formand Kirsten Normann Andersen. Se øvrige nyheder