TV: Generalforsamling 2015
Der var en god og afslappet stemning, da FOA Århus torsdag d. 16. april holdt årets generalforsamling.
Af: Peter Justesen
Afdelingen bød først på smørrebrød med en øl eller sodavand, og kl. 18.30 gik den formelle del i gang.
Både forretningsorden, dagsorden og regnskab blev som forventet godkendt, og så fremlagde formand Kirsten Normann Andersen sin mundtlige beretning fra året der gik, og hun fortalte også om afdelingens strategi og planer for det kommende år.
Efterfølgende var der lagkage og kaffe, og så blev der debatteret om forskellige emner.
Endelig blev Kirsten Normann Andersen, også som forventet, genvalgt som formand for fire år.
Aftenen sluttede tidligt kl. 20.30.