TV: Jubilæumsfest 2015
Traditionen tro afholdt FOA Århus igen i år jubilæumsfest for 25, 40 og 50 års medlemmer af FOA, og det blev en fest med hygge, god mad, underholdning og dans.
Af: Peter Justesen
Kl. var 17.30 da gæsterne begyndte at ankomme til jubilæumsfesten i Centralværkstedet i Århus. Samtlige 110 jubilarer fik en Georg Jensen skål i gave og efterfølgende var der velkomstdrink, velkomsttale ved formand Kirsten Normann Andersen og en lækker menu med vin, kaffe og kage.
Underholdningen blev serveret af teater- og gøglertruppen "De splitter Gale", og der var masser af tid til hygge og god snak med kollegaer, inden festen sluttede omkring kl. 22.30.