Kampvalg om Pædagogisk Sektors formandspost
Kandidaterne er sektornæstformand Helle Elmstrøm Jensen og FTR Jack Hougård Kristensen.
Af: Anders Schou
To kandidater opstiller til formandsposten, når Pædagogisk Sektor i FOA Århus 1. september holder et ekstraordinært årsmøde, der bliver holdt umiddelbart efter FOA Århus generalforsamling samme dag. Formandsposten i Pædagogisk Sektor bliver ledig, når afdelingens generalforsamling har valgt Mette Fuglsig Schjødt til FOA Århus næstformand. På generalforsamlingen er hun nemlig den eneste kandidat til næstformandsposten.
De to kandidater til Pædagogisk Sektors formandspost er:
Helle Elmstrøm Jensen, sektornæstformand og dagplejer samt Jack Hougård Kristensen, FTR for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere
Interesserede kan læse kandidaternes præsentationer:
Helle Elmstrøm Jensen her
Jack Hougård Kristensen her
Valghandlingen foregår i udgangspunktet på årsmødet, men medlemmer kan i stedet brevstemme, hvis de er forhindret i at deltage. Det foregår i afdelingen i åbningstiden, hvor interesserede kan brevstemme fra d. 24. august og frem til og med d. 1. september kl. 16.
Medlemmer, der bor på Samsø, kan brevstemme mandag den 29. august i tidsrummet kl. 16–17.30 på Samsø-kontoret, Smedegade 21, 8305 Tranebjerg, hvis de er forhindret i at deltage i sektorårsmødet.
Læs mere om årsmødet, tilmelding m.v. her.