Kom til 1. maj i FOA Århus!
Fagbevægelsen fejrer 1. maj i Århus, Odder og på Samsø, og det sker under parolen ”Stærkere sammen”.
Af: Anders Schou
1. maj er arbejderbevægelsens internationale kamp- og festdag, og den markerer FOA Århus allerede fra kl. 9.00 i FOA Århus lokaler på Christians X’s Vej 56-58 i Viby. Her kan fagforeningens medlemmer med familier mødes til morgenmad, fællessang og taler, som borgmester Jacob Bundsgaard, rådmand Thomas Medom og afdelingsformand Kirsten Normann Andersen holder. Senere på formiddagen er der også øl, sodavand og pølser ved arrangementet.
Der er bustransport fra FOA Århus til Rådhuspladsen, hvor LO Århus og FTF Region Midtjyllands fælles 1. maj-demonstration begynder kl. 12. Fra Rådhuspladsen bevæger 1. maj-optoget sig til Tangkrogen, hvor den fælles 1. maj fortsætter kl. 14, og hvor FOA Århus har et telt.
I Odder er der et fælles 1. maj-arrangement i Pakhuset ved banegården fra kl 8.30 til 12.30, og på Samsø er det på festpladsen i Ballen, at der bliver holdt 1. maj. Her sker det fra kl. 13 til 15.30.
Læs mere om 1. maj i Århus her.
Læs mere om 1. maj i Odder her.
Læs mere om 1. maj på Samsø her.