Lav en flot fotobog
Fotobøger kan fastholde minderne fra ferier, familiefester eller år, som gik. På et FOA Århus-kursus kan du lære at lave en flot fotobog.
Af: Anders Schou
På et gratis kursus kan alle FOA Århus medlemmer lære at lave en fotobog i en rigtig god kvalitet. De vælger deres eget design, lærer at bruge en række værktøjer, og indsætter selv billeder og tekst.
Kursisterne medbringer deres egne billeder på mobil, CD, kamera eller USB-stik og skal huske at have eventuelle kabler med.
Når kurset er slut kan deltagerne vælge at få fotobogen trykt for egen regning, og de kan selvfølgelig også arbejde videre med bogen hjemme.
Der bliver serveret sandwich, kaffe, te og vand i forbindelse med kurset, der kræver et grundlæggende kendskab til, hvordan man bruger en PC.
Kurset foregår over to aftener 20. og 27. marts 2016, begge dage fra kl. 17.30 til 20.30 i FOA Århus lokaler, som ligger på Christian X's Vej 56-58, 8260 Viby J.
Tilmelding senest 20. marts, og den kan ske her.