Husk ældrerådsvalget

Husk at stemme til ældrerådsvalget lyder opfordringen fra FOA Århus, der anbefaler at stemme på brandmændenes tidligere tillidsrepræsentant Mogens Jensen.

Valget til Aarhus Kommunes Ældreråd foregår fra i dag d. 10. oktober og frem til d. 31. oktober 2017. Stemmeberettigede er alle borgere, som er fyldt 60 år og bor i kommunen, og de kan stemme elektronisk, pr. brev eller ved fremmøde.

 

Ældrerådsvalget er vigtigt, fordi Ældrerådet rådgiver Aarhus Kommune om ældres forhold. Ved valget opfordrer FOA Århus til at stemme på Mogens Jensen, som i de sidste fire år har siddet i Ældrerådet.

 

FOA Århus kender Mogens Jensen som en flittig og socialt engageret tillidsrepræsentant for brandmændene gennem 13 år og senere som aktiv i FOA Århus Seniorklub, hvor han har fået stort kendskab til mange ældre FOA-medlemmer og deres forhold.

 

Du kan se, hvad Mogens Jensen vil arbejde for, hvis du læser hans valgfolder her.

Og du kan Mogens Jensens valgvideo her.

 

Se mere om Ældrerådet, og hvornår og hvordan man kan stemme på aeldreraedaarhus.dk