Ny TR-struktur i Sundhed og Omsorg

FOA Århus-medlemmernes tillidsrepræsentanter i Aarhus Kommunes magistrat for Sundhed og Omsorg skal dække arbejdspladserne på en ny måde, fordi kommunen har omorganiseret magistraten.


FOA Århus og Aarhus Kommune har aftalt en ny tillidsrepræsentantstruktur, efter kommunens magistrat for Sundhed og Omsorg er blevet opdelt i tre forvaltninger: hjemmeplejen, plejehjemmene og sundhedsenheden.

Den ny TR-struktur betyder, at der i Sundhed og Omsorg kan vælges 52 tillidsrepræsentanter, som typisk vil repræsentere to arbejdspladser. Og den enkelte tillidsrepræsentant kan kun dække arbejdspladser fra samme forvaltning.

Valgene af tillidsrepræsentanter i den nye struktur foregår her i efteråret.