Video: Jubilæumsfest hos FOA Århus 2021 Læs op Udskriv Tirsdag den 12.10.2021 Video: Jubilæumsfest hos FOA Århus 2021 Jubilæumsfesten blev i år afholdt på Hotel Marselis, og jubilarer fra både 2020 og 2021 var inviteret til god mad, god vin og hygge med gode kollegaer. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Peter Justesen De mange jubilarer ankom kl. 17.30 til Hotel Marselis i Århus. Her blev de budt velkommen til en aften med gode kollegaer. Først var der et glas mousserende vin, hvorefter de godt 100 jubilarer trak ind til spisning. Formand Inge Jensen Pedersen bød velkommen med en kort tale, og så var der blomster til 50-års jubilarerne. Forretten bestod af varmrøget laks med æggeblommecreme, blå kartoffelchips, sæsonens syltede grønt og urtesalt. Hertil god hvidvin og godt selskab. Hovedretten var kalvefilet med saltbagt selleri, kartofler Pommes Annes, sæsonens grøntsager, sauce demi-glace. Til slut var der dessert med islagkage Marselis, brændt marengs, karamel, bær og krystaliseret chokolade. I alt var der 38 25-års jubilarer, 58 40-års jubilarer og fem 50-års jubilarer til festen. Herudover var der også syv medlemmer med henholdsvis 60, 65, 70 års jubilæum og et medlem med hele 75-års medlemsskab af fagforeningen. Ingen af disse jubilarer deltog dog i festen. Aftenen sluttede kl. 21.30. Se flere TV-indslag