Læs op Udskriv Fredag den 07.10.2022 Stem for flere penge til velfærd FOA Århus opfordrer alle til at stemme på et parti, der vil give kommunerne lov at bruge flere penge på velfærd.Og som vil sikre regionerne en bedre økonomi. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: FOA Århus politiske ledelse Det er ikke kun private husholdninger, der har stigende udgifter. Også kommunerne oplever prisstigninger. Så kommunerne har ekstra svært ved både at levere ordentlig velfærd og samtidig overholde den såkaldte serviceramme. Her har regeringen aftalt med KL, Kommunernes Landsforening, hvor mange penge kommunerne må bruge. Og derfor planlægger kommuner over hele landet nu besparelser, selvom de fleste kommuner – blandt andre Aarhus Kommune – har penge i kassen, som de kunne bruge til at undgå besparelser, hvis de bare måtte bruge pengene. Derfor håber FOA Århus, at et nyt folketing vil løsne den stramme serviceramme om kommunernes økonomi, så de kan bruge flere af deres egne penge på velfærd. Regionerne udskriver ikke skat, så den siddende regering fastlægger direkte deres økonomiske rammer efter forhandlinger med regionerne. Og der er brug for, at et nyt folketing sikrer regionerne en væsentlig bedre økonomi. FOA Århus opfordrer alle til at stemme på partier der giver kommuner og regioner mulighed for at bruge flere penge på ældre, børnepasning, skoler, syge, socialt udsatte og kollektiv trafik. Hent en plakat med FOA Århus valgbudskab her. Se øvrige nyheder