Video: Titusinder sagde ja til at bevare store bededag

Video: Titusinder sagde ja til at bevare store bededag

FOA Århus tog sammen med andre tusindevis af andre utilfredse borgere søndag d. 5. februar til Christiansborg for at demonstrere.

Der var afgang i fælles bus fra afdelingen kl. 08.45. Sneen forsvandt hen over Fyn, og ved ankomst til København var der fint vejr, god stemning og masser af fælles modstand mod at afskaffe store bededag.

Standupkomiker Michael Schøt var konferencier på et tætpakket program, der strakte sig fra kl. 14-16.00 på en råkold dag. Blandt talerne var der flere af hverdagens stemmer - lønmodtagere fra forskellige brancher i hele landet - samt repræsentanter fra både erhvervslivet og Folkekirken og selvfølgelig ledere fra de store fagforbund. 

- Jeg er glad for, at vi er samlet så mange for at vise vores utilfredshed. Jeg håber, at regeringen besinder sig, sagde formand for FOA Århus, Inge Jensen Pedersen.

Anne Linnet spillede flere numre og Tessa rundede dagen af med en oplagt koncert, hvorefter turen gik hjem igen.

BEVAR STORE BEDEDAG - SKRIV UNDER HER: https://www.bevarstorebededag.dk/

Den samlede liste af støttearrangører var lang:

- Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

- Konservativ Ungdom

- Socialistisk Folkepartis Ungdom

- Rød-Grøn Ungdom

- Dansk Folkeparti Ungdom

- Socialistisk Ungdomsfront

- Danske Studerende Fællesråd

- Frit Forum

- Erhvervsskolernes Elevorganisation

- Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

- Modstrøm

- 3F Ungdom

- Metal Ungdom

- HK Ungdom

- Lærerstuderendes Landskreds

- FOA Ungdom

- Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

- NNF Ungdom

- Københavns Stift

- Døllefjelde Musse Marked

- Den Grønne Ungdomsbevægelse

- Klimabevægelsen i Danmark

- DUI Leg & Virke

- Landsforeningen for Danske Forsamlingshuse