Video: 1 maj 2024: Sol, hygge og godt humør
Der var masser af medlemmer, da FOA Århus afholdt 1. maj, og det blev en dag med hygge, fællesskab, røde pølser, kolde fadøl og godt vejr.
Af: Tekst og video: Peter Justesen
Dagen begyndte hos FOA Århus kl. 10.30, hvor der hurtigt blev fyldt op med glade medlemmer. Der var fællessang med FOA-koret, kolde fadøl, røde pølser og flere 1. majtaler.
Steminingen var god og udenfor skinnede solen, da der kl. 12.30 var fælles transport i bus ind til Rådhuspladsen. Her var fagforeninger traditionen tro samlet til fælles arrangement med 1. maj optog gennem byen.
Optoget endte i Mølleparken, hvor der var musik, hygge og høj stemning. Det er første gang Fagbevæglesens Hovedorganisation Århus afholder 1. maj i Mølleparken, og det mente de fleste, var en god ide.
Dagen sluttede i høj solskin kl. 18.00