Mange lønstigninger er delvis forsinkede

Lønstigningerne fra trepartsaftalen kommer først med næste månedsløn.

Mange FOA-medlemmer får ikke hele deres forventede lønstigning med den løn, som kommer i dag.

Forklaringen er, at OK24 fordelte to pengeposer til FOA-medlemmerne: Trepartspenge til faggrupper, hvor der er særlige rekrutteringsproblemer og den generelle OK-ramme. Og det er kun penge fra den generelle OK-ramme, som bliver udbetalt nu, hvilket skyldes et teknisk problem med udbetaling af trepartspengene. Trepartspengene for april-maj-måneder bliver derfor udbetalt sammen med den samlede lønstigning for juni-måned ved næste lønudbetaling.

På FOA Århus område er det især uddannet social- og sundhedspersonale, der får trepartspenge, men også andre faggrupper, der arbejder på skæve tidspunkter får del i pengene.