Kursusafdelingen i FOA Frederikssund
FOA Frederikssund byder dig, som medlem, velkommen til en masse spændende udbud af medlemsaktiviteter - alle gratis for medlemmer i afdelingen.
FOA Frederikssund lægger særlig vægt på, at udbuddet tilgodeser de behov, der er i alle FOA’s faggrupper, så netop DU synes, der er noget, der er relevant indenfor dit arbejdsområde.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har et særligt ønske til et foredrag/kursus eller andet relevant, så vil vi tage det med i overvejelserne, når vi planlægger nye aktiviteter i huset. Vi kan dog ikke love, alles ønsker kommer med.
Kursus/Aktivitetskalenderen udkommer to gange årligt (forår/efterår). Vi udgiver to kalendere pr. gang - et samlet med alle aktiviteter og et med aktiviteter kun for medlemmer i seniorklubben.
Har du registreret din mailadresse på FOA.dk under Mit FOA, vil du modtage et link, når det udkommer og derfra kan du også tilmelde dig, de aktiviteter, du synes er relevante for netop dig.
Hvis du, som fællestillidsrepræsentant, har brug for at få nogle trykte udgaver med ud til kollegaerne, kan det bestilles ved at sende en mail til louib@foa.dk. Men vi ser helst at spare på papir og derfor at TR'eren henviser til at medlemmerne kan se det i den tilsendte mail eller på vores hjemmeside under aktivitetskalderen.
Når kalenderne udkommer, vil der ligger en PDF fil samt en samlet oversigt med link til tilmelding her.
Hvis du ønsker at tilmelde dig en aktivitet, trykker du på ”tilmeld klik her” i kalenderen og så kommer du direkte over i tilmeldingsbilledet. Man skal bruge NemID ved tilmelding. Hvis du undervejs opretter dig, som bruger med eget brugernavn og kode, kan dette bruges fremadrettet.
Har du spørgsmål eller har brug for hjælp til tilmelding, er du altid velkommen til at kontakte os på mail Frederikssund@foa.dk eller tlf. nr. 46 97 12 00 - HUSK altid at oplyse hvilken aktivitet du vil deltage på, dit navn/fødselsdato.