Mie har udvist e stor passion for sit job som AMR, siden hun blev valgt i 2023. Hun er med til at forbedre vores arbejdsvilkår på en demens enhed, hvor vi dagligt står med udfordringer med arbejdsmiljøet i forhold til borgere med kognitive udfordringer. Hun har sat ekstra fokus på vores vold/trusler indberetninger, netop for at sikre at vores arbejdsmiljø forbedres men samtidig at borgeres hverdag bedres.
Resultaterne er nået ved hendes store empati, viden og evne til at få kollegaer med på bølgen i, at vi skal have den bedste arbejdsplads. Samtidig føler man sig hørt og hun taler medarbejderens sag videre op, sikrer arbejdsskade indberetninger og har fokus på vold og trusler.
Mie har skabt større arbejdsglæde, en sikkerhed i at regler bliver overholdt og at vi har mere medbestemmelse på vores arbejdsplads. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor flere og flere melder sig på de fællesspisninger som Mie stabler på benene uden for arbejdstiden.
Hun har et altid smittende humør, som gør, at man glæder sig til at komme på arbejde.
Kilde: Heidi Skov Sørensen, social- og sundhedsassistent på Hotherhaven Demenscenter.