Skal KLS flytte i bofællesskab?
Skal vi sikre KLS's økonomiske og faglige fremtid ved at flytte i hus-fællesskab sammen med FOA-1 eller SoSu-afdelingen?
- Vi mangler nemlig 1-1½ million kroner om året, så vi presses til at få økonomien i balance. Det vil vi godt debattere med jer medlemmer, siger KLS-formand Ellen Pedersen.
Det skal nok give debat på fagforeningens generalforsamling tirsdag 3. maj i Brøndby Hallen - om KLS-huset kan og skal sælges fordelagtigt for 30 mio. kr. her i krisetider? Og hvilke økonomiske fordele og besparelser der er ved et FOA-bofællesskab med fælles reception osv.? Kravet er selvfølgelig, at det skal være lige så nemt at komme med offentlige transportmidler til det faglige bofællesskab - som det er i dag at komme til KLS-huset i Smallegade 14.
Den debat og beslutning tages af de fremmødte medlemmer på fagforeningens generalforsamling tirsdag 3. maj. - Kommer du ?