• Læs op
• Udskriv

Indledningsvis kan vi konstatere, at det er embedsmændene (ØKF), der svarer, og embedsmænd (ØKF) der har undersøgt svar hos andre embedsmænd (KFF).

Det er altså ikke et svar fra politikerne, som burde være forventeligt, når 3F’s og FOA’s henvendelse var til politikere.

På side 1. henvises til et tidligere udarbejdet orienteringsnotat fra Økonomiforvaltningen til Økonomiudvalget. Skulle ligge som bilag. Har LO Storkøbenhavn modtaget dette?

De svar embedsmændene kommer med kender vi jo godt – det er den argumentation, vi har mødt flere gange - så vores opfattelse er, at svaret er et såkaldt IKKE-Svar.

Det var politikkerne, vi appellerede til at forholde sig til denne sag. Efter vores opfattelse er det en glidebane, at embedsmændene sættes til at lave politiske svar.

Vi henvendte os til politikerne, fordi LO-fagbevægelsen i Storkøbenhavn før kommunevalget indgik en kommunalpolitisk aftale med bl.a. overborgmesterkandidat Frank Jensen – hvor det er nedskrevet, at udlicitering skal være en undtagelse og ikke reglen i Københavns Kommune.

Den kan embedsmændene jo selvsagt ikke forholde sig til – hvilket de heller ikke har gjort.

Så vi mangler forsat det politiske svar fra arbejderpartierne?

Efterfølgende har vi alligevel valgt at kommentere Økonomiforvaltningens påstande:

Ad1) Københavns Kommunes Udbudspolitik

Vi har på intet tidspunkt sagt, at tildelingskriteriet ”laveste pris” ikke kan anvendes.

Vi har derimod sagt, at ”det økonomiske mest fordelagtige” åbner op for andre konkurrencevilkår end ”laveste pris” som tildelingskriterier.

Vi vender os imod ”laveste pris” idet det så vil være de primære tildelings-kriterier og altså ikke ”det økonomisk mest fordelagtige” i forhold til fx kvalitet.

Kvalitet er et væsentligt parameter at tildele ud fra.

ISS har netop udtalt, at når det offentlige i sine udbud konstant går efter laveste pris, så dumpes markedet og giver ulige konkurrencevilkår - og de henviser til udbuddet på Københavns Universitet. Vi er enige med ISS i dette og mener, at det giver social dumping på arbejdsmarkedet.

Vi kan endvidere konstatere, at det kun er på rengøringsområdet, at man kan finde på at bruge ”laveste pris” som primært tildelings-kriterie.

Københavns Kommunes udbudspolitik åbner netop også op for, at ”det økonomiske mest fordelagtige” kan bruges. Det betyder, at der kan konkurreres på andre parameter end pris – som bl.a. ISS, de faglige organisationer og medarbejderne efterlyser.

Københavns Kommunes udbudspolitik lægger også vægt på så væsentlige parametre som sunde arbejdspladser etc., hvilket også kunne være tildelings-kriterie. At der skrives noget om kvalitet i kravspecifikationen, opvejer ikke at det primære tildelings kriterie i dette udbud bliver pris frem for kvalitet.

Endvidere henvises til, at Virksomhedsoverdragelsesloven vil være gældende, hvis en ekstern leverandør vinder, hvilket er klart - for sådan er lovgivningen.

Men der henvises ikke til, hvordan man har tænkt sig at sikre, at udbudspolitikken og lønnen kan oppebæres i hele kontraktperioden, hvilket såvel udbudspolitik som gældende regler åbner op for at man kan. De faglige organisationer har her givet deres bemærkninger til, hvordan det kunne skrues sammen for at sikre medarbejderne bedst muligt. Se Bilag 1.

Men direktionen har den 26. marts 2012 fastholdt deres holdning om laveste pris og model for virksomhedsoverdragelse. Se bilag 2

Ad. 2) Københavns Kommunes udbudsstrategi

Økonomiforvaltningen påstår, at vedtagelsen af udbudsstrategien - den 18. november 2010 - ikke indeholdt et pålæg om, at hvert enkelt udbud på ny skulle forelægges Borgerrepræsentationen til endelig beslutning; hvilket efter embedsmændenes opfattelse implicit betyder, at forvaltningerne har mandat til at udføre startegien.

Men der står heller ikke noget i vedtagelsen af Udbudsstrategien om, at forvaltningerne automatisk har mandat til at beslutte hvert udbud uden at forelæggelse for det politiske niveau. Det er netop en strategi/muligheder. Hvor er forvaltningens mandat udtrykkeligt nævnt?

I denne konkrete sag tog direktionen i KFF (altså forvaltningen) – alene – beslutningen om den endelige udlicitering. Vi kan jo konstatere, at politikerne i Kultur- & Fritidsudvalget intet vidste om den endelig beslutning, førend 3F og FOA henvendte sig.

Vi kan altså konstatere at udbudsstrategien har givet direktioner ret til at gennemføre udliciteringer uden at inddrage det politiske niveau – hvilket er en katastrofal udvikling. Det politiske niveau med udvalget og Borgerrepræsentationen er sat ud af kraft.

Ad.3) Medarbejdere og lederes indvendinger er ikke blevet hørt

Vi har ikke påstået, at medarbejdere /leder ikke har været inddraget – vi påstår, at de ikke har fået reel indflydelse. Ingen af deres forslag er fulgt, og derfor har inddragelsen ikke været reel.

Udbuddet har været oppe at vende på de nævnte møder – det er korrekt. Men det er jo ikke blot taget til efterretning. Der har været kritik fra tillidsfolkene, og de har taget forbehold. En ting er at have det oppe på de nævnte møder, men en anden ting er at lytte og tage kritikken til følge. Altså at gøre medarbejder-inddragelsen reel – ellers er det jo bare et pseudo-demokrati.

Der blev i første omgang nedsat et rådgivningspanel bestående af medarbejdere/ledere, som kom med en række anbefalinger og indstillinger – bl.a. at undtage en række mindre arbejdspladser, arbejdspladser med særlige problematiske forhold, tage højde for fleksibiliteten i en lille medarbejdergruppe osv. Disse forslag valgte direktionen at sidde overhørig og tog sin egen beslutning ud fra en analyse og indstilling fra et privat konsulentfirma.

Derfor er vores påstand, at inddragelsen af medarbejderne (herunder lederne) ikke har været reel.

Efter direktionen den 13. december 2011 tog den endelige beslutning om udliciteringen - blev der igen nedsat et nyt rådgivningspanel, hvor de faglige organisationer 3F og FOA har en fællesplads (FOA). Denne fælles plads blev først en realitet i januar 2012, så de faglige organisationer har først været med, efter at direktionens beslutning var taget.

Idet der henvises til bilag 1 om virksomhedsoverdragelsen m.m. som er en argumentation fra de faglige organisationer, cementerede direktionen igen deres beslutning den 26. marts 2012.(bilag 2)

Endnu engang kan vi blot konstatere, at direktionen fastholder deres beslutning af 13. december 2012.

Ad 4.) Kritik af den bagvedliggende analyse

KFF oplyser til Økonomiforvaltningen, at man i foråret 2011 bad Ernest & Young udarbejde en rapport om potentialet for udlicitering. Ifølge Økonomiforvaltningen viste denne rapport KFF, at der var et potentiale.

Ernest & Young rapporten har hverken vi eller Hovedudvalgsmedlemmerne kendskab til – vi kan da også have tvivl, om politikerne kender den.

Ifølge svaret til overborgmesteren fra Økonomiforvaltningen, skulle den rapport være det reelle grundlag for direktionens beslutning - uagtet direktionen selv har henvist til analysen fra Serviceconsult i beslutningen af 13. december 2011.

Økonomiforvaltningen har i øvrigt ikke ulejliget sig med at se på analysen som firmaet Serviceconsult har udarbejdet. Da analysen fra Serviceconsult er grundlaget for beslutningen – er det selvfølgelig denne som 3F har gennemgået.

Vi kritiserer, at der ikke er lavet en beregning af, hvad rengøringen koster i dag. Når man ikke har den beregning, er vi uforstående overfor, at det påstås at man kan spare 10 millioner – for i forhold til hvad?
Direktionen har alene taget beslutningen på en konsulents mavefornemmelser og hans sammenligning med andre kommuner. Altså uden konkret opmåling.

DET ER UNDER AL KRITIK, at Økonomiforvaltningen alene forholder sig til KFFs vurdering og ikke til, hvad vores kritik er bygget på.

Hvorfor har man ikke læst hele 3Fs brev med bilag?

Igen er det altså embedsmændene der ikke ulejliger sig – men henvendelsen var politisk. Kan man få politikerne til at ulejlige sig? 3F har i gennemgangen af analysen tilbudt at hjælpe med at gennemregne hele sagen.

Derudover har ”Anvendt Kommunalforskning” jo påvist, at man ikke sparer ret meget ved at udlicitere – hvilket man vel også politisk bør forholde sig til, for ellers er det jo ren ideologi.

Ad. 5) Regeringens fjernelse af udliciteringskravet bør reducere Københavns Kommunes brug af udlicitering

Hvis vi forstår Økonomiforvaltningens svar korrekt – så viser det, at man i København er fløjtende ligeglad med at regeringen har fjernet kravet om at udlicitere en vis procentdel af kommunen. Svaret viser, at man har tænkt sig at forsætte udliciteringen.

Tankevækkende at Københavns Kommune - som har et arbejderflertal - buldrer videre med udlicitering - mens at det konservative Frederiksberg er begyndt at indlicitere!

Endelig så skal det bemærkes, at udover de to rengøringsenheder er der jo også andre, der gør rent – og der forsat mangles at tages stilling til, om der vil blive lavet kontrolbud af disse medarbejdere.

10 Konklusioner:

1. Vi har ikke fået svar fra politikerne på vores henvendelse til dem. - Det er embedsmændene i ØKF, der svarer. Vi mener, det er en glidebane, at embedsmænd sættes til at lave politiske svar. Vi mangler politisk svar fra arbejderpartierne på aftalen om at mindske udlicitering.

2. Vi vender os imod ”laveste pris” som tildelings-kriterie i stedet for ”det økonomisk mest fordelagtige bud” i forhold fx ”kvalitet og ”sunde arbejdspladser”. Når kommunen går efter laveste pris, giver det social dumping på arbejdsmarkedet.

3. Der er intet svar på, hvordan København har tænkt sig at sikre, at udbudspolitikken og lønnen kan oppebæres i hele kontraktperioden.

4. Der står ikke noget i kommunens vedtagne udbudsstrategi om, at den enkelte forvaltning har mandat til – alene - at beslutte den endelige udlicitering, uden at inddrage det politiske udvalg og Borgerrepræsen-tationen. Men det er det der sker og det er en katastrofal udvikling.

5. Medarbejderne og lederne har ikke fået reel indflydelse. Ingen af deres forslag er blevet fulgt.

6. De faglige organisationer kom først med, efter at direktionen havde taget den endelige beslutning om udliciteringen.

7. KFF lod Ernest & Young udarbejde en rapport om potentialet for udlicitering. Den rapport kender hovedudvalgsmedlemmerne ikke. Gør politikerne?

8. Vi kritiserer, at der ikke er lavet en beregning af, hvad rengøringen koster i dag. Hvilket grundlag har man så for at påstå, at der kan spares 10 mio. kr. ved udlicitering? KFF-direktionen har kun besluttet udliciteringen ud fra en konsulents mavefornemmelser og hans sammenligning med andre kommuner. Uden konkrete opmålinger.

9. Det er under al kritik, at man alene forholder sig til KFFs vurdering og ikke til, hvad vores kritik er bygget på i 3F’s og FOA’s skrivelse med bilag.

10. Vi fatter ikke, at København er fløjtende ligeglad med, at regeringen har fjernet kravet om at udlicitere en vis procentdel af kommunen. Det er tankevækkende, at Københavns Kommune - som har arbejderflertal - buldrer videre med at udlicitere. - Mens det konservative Frederiksberg er begyndt at indlicitere!