Gavekort til medlemmer med KLS-jubilæum

KLS-bestyrelsen har besluttet, at ordinære medlemmer af fagforeningen ved 25, 40 og 50 års medlemskab af fagforeningen fra marts 2013 vil modtage et gavekort på henholdsvis 500 kr. eller 700 kr. eller 900 kr. - til brug i Gavekort.dk. Gavekortet vil sammen med en hilsen fra fagforeningen blive sendt hjem til det enkelte medlems privatadresse.

Vi vil automatisk trække en liste måned for måned over de medlemmer, som opnår henholdsvis de 25, 40 eller 50 års fuldt fagligt medlemskab (- pensionist-medlemskab tæller altså ikke med her).

Hvis du mener, du har opnået en af disse tre mærkedage for dit medlemskab uden at have hørt fra os, er du velkommen til at kontakte afdelingen (– hvorefter vi vil undersøge ancienniteten for dit medlemskab).