OK-13 resultater for KLSere
Overenskomst 2013 gav følgende:
De generelle lønstigninger giver 1,91 procent over de 2 år, som OK-perioden løber. For eksempelvis en fuldtidsansat KLSer på løntrin 20 betyder det, at hendes månedsløn stiger med 0,5 pct. eller ca. 100 kr. pr. 1. april 2013, som viser sig på juni-lønsedlen. Altså ca. 300 kr. mere for april-juni.
1. oktober 2013 stiger månedslønnen 0,2 pct. eller ca. 40 kr. For medarbejdere i regionen dog + 0,21 pct. eller ca. 42 kr.
1. januar 2014 øges lønnen 0,5 pct. eller ca. 100 kr.
Og endelig stiger lønnen 1. oktober 2014 med 0,71 pct. eller ca. 140 kr. pr. måned.
Kommunal overenskomst
For vores egen overenskomst – rengøring, køkken, kantine, vaskeri m.v. – gælder:
Kommunale medarbejdere får hævet pensionsindbetalingen med 0,25 pct. - fra 12,75 til 13 pct.
Pension af arbejdstidsbestemte tillæg forhøjes fra 2 til 4 pct.
Rengøringsteknikere er indskrevet i overenskomsten og får et årligt kvalifikationstillæg på 3.800 kr.
Forbedringerne træder i kraft fra 1. januar 2014.
OK-13 for regionerne
Regions-ansatte KLSere får hævet pensionsprocenten med 0,15 pct. - fra 12,55 til 12,70 pct.
Pension af arbejdstidsbestemte særydelser forhøjes fra 2 til 4 pct.
Hospitals-serviceassistenter får en lønstigning efter 6 års beskæftigelse til løntrin 23.
Forbedringerne træder i kraft fra 1. januar 2014.
Stort FOA-ja til overenskomsten – men få stemte
Medlemmerne i FOA sagde klart ja til de nye overenskomster, som er forhandlet på plads med de offentlige arbejdsgivere. Men det blev med en lavere deltagelse i urafstemningen end i 2011.
Hele 87 procent eller 39.801 af de kommunalt ansatte FOA-medlemmer stemte ja, mens 5.775 eller 13 pct. stemte nej. Stemmeprocenten var 31, mindre end hvert tredje medlem stemte altså.
83 procent eller 5.241 af fagforbundets medlemmer i regionerne stemte ja, mens 1.064 eller 17 pct. stemte nej. Stemmeprocenten var 35 blandt de regionalt ansatte, altså lidt mere end hver tredje afgav sin stemme.
Også stort ja-flertal i KLS
KLSerne vedtog overenskomsten med beskeden stemme-deltagelse.
92 procent af de kommunalt ansatte KLSere, der stemte, satte kryds ved ja, mens blot 8 pct. sagde nej tak. Lidt over en tredjedel, 35,6 pct. deltog i urafstemningen.
Blandt de KLS-medlemmer ansat i regionen, der stemte, satte 84 pct. kryds ved ja, mens 16 krydsede nej. Kun 34,4 procent af de regionalt ansatte valgte at deltage i urafstemningen om deres løn- og arbejdsforhold for de næste to år.