• Læs op
• Udskriv

Rasende lærere og pædagoger indtog Rådhuspladsen i København forklædt som Pippi Langstrømpe’r. De protesterede mod tvungen heldagsskole og tyveri af børns fritid.

Det mener de faglige organisationer bag aktionen nemlig vil blive konsekvensen af regeringens nye skolereform. Bag aktionen stod Københavns Lærerforening, BUPL Hovedstaden og LFS.

- Jeg frygter, at voksendagsordenen om uddannelseslæring og udvidelsen af skoledagen efterlader for lidt plads til børn og unges medbestemmelse, og at der bli’r for lidt plads til deres selvskabte aktiviteter, udtaler Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden.

Aktionen var et forsøg på at råbe politikerne på Københavns Rådhus op med en kraftig opfordring til at fortælle regeringen, at tvungen heldagsskole som standardløsning overhovedet ikke passer til hovedstaden, og at man ikke skal stjæle børnenes fritid.

Også tidligere på dagen var de københavnske lærere i aktion mod skolereformen.

Da undervisningsminister Christine Antorini skulle besøge Christianshavns Skole, blev hun mødt af en gruppe forældre og lærere, som overraskede hende med bannere og underskrifter mod den nye folkeskolereform.

- 2.300 ud af 3.000 lærere i hele kommunen har skrevet under på under en uge, fortæller tillidsmand Peter Jensen til Dagbladet Arbejderen.

Lærerne er utilfredse med, at regeringen vil give dem kortere forberedelsestid. Det giver dårligere undervisning, mener lærerne.

- Og så betyder det samtidig, at regeringen blander sig i lærernes overenskomster, hvor arbejdstiden jo normalt bliver aftalt. Dermed er det en sag for hele fagbevægelsen, mener Peter Jensen.

Fakta-boks - Reform af folkeskolen
• Alle børn skal have en længere skoledag, som også indeholder bevægelse, leg, udendørs aktiviteter og lektiehjælp. Der indføres såkaldte aktivitetstimer, hvor pædagoger kan være med i undervisningen.
• Børnehaveklasse til 3. klasse skal have 30 timers skoleuge. 4. til 6. klasse 35 timer, og de tre øverste klassetrin 37 timer.
• Flere timer i dansk og matematik.
• Engelsk fra 1. klasse.
• Valgfag fra 7. klasse.
• Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger.
• Korps af læringskonsulenter skal støtte arbejdet i folkeskolen.
• Regeringen vil afsætte i alt omkring fire milliarder kroner ekstra til folkeskolen i perioden 2013-2020 - den ene milliard er til efteruddannelse. Men det er i høj grad lærerne, som er udset til at skulle betale for at få reformen gennemført - ved at skulle undervise omkring to timer mere om ugen på bekostning af forberedelsestiden.