Stormøde for tillidsvalgte 30. september - Sæt velfærd på dagsordenen

FOA og 10 andre faglige organisationer holder stormøde for tillidsrepræsentanter mandag 30.9. i Odense. Kommunevalget er lige om hjørnet. Hvordan kan vi få sat velfærden på dagsordenen i valgkampen lokalt? Det er blandt andet det, vi skal samles om at drøfte.

Hvis du vil vide mere om de kommunale budgetter for 2014 og udviklingen af den offentlige sektor samt få en snak om kommune- og regions-valget 19. november, så skal du måske tilmelde dig stormødet for TR i Odense Congress Center mandag 30. september kl. 10 - 16.

Velfærden er stadig under pres og kommunerne er nu ved at lægge sidste hånd på næste års budgetter. Det er vigtigt, vi lokalt i kommunerne står sammen på medarbejdersiden og er aktive i debatten om de kommunale budgetter.

Stormødet arrangeres af samarbejdet ”Hold sammen på Danmark”. Der forventes ca. 1.000 deltagere fra mange fagforbund bl.a. FOA, HK-Kommunal, DLF-lærerne, BUPL, 3F og DSR-sygeplejerskerne.

Hovedindholdet i programmet retter sig mod det kommunale område, men TR fra regionerne kan også tilmelde sig. - Endeligt program bliver sendt til de tilmeldte. Oplægsholdere er bl.a. Dennis Kristensen, lærerformand Anders Bondo, Ellen Lykkegaard, 3F, og Bodil Otto, HK-Kommunal.

Tilmeld dig nu: Da det går efter først-til-mølle-princippet, er det VIGTIGT, at du som TR selv melder dig. Følg dette link for tilmelding: https://tilmeldmig.dk/?9759-13-16-19

Praktiske oplysninger

Tid: Mandag 30. september kl. 10:00 - 16:00
Sted: Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.