Letz Sushi demo-aktiviteter i uge 18 – mandag 28. april - lørdag 3. maj

Der er fortsat brug for din og jeres støtte til aktionerne mod Letz Sushi-fyringen af medarbejdernes 3F-talsmand Ulrik Frost. - Dagligt er der på nu fjerde måned faglig kamp mod fyring af den valgte talsmand - og for at få en overenskomst. Det sker foran Letz Sushi kædens forretninger i Storkøbenhavn.

3F København opfordrer andre fagligt aktive til at give solidarisk hjælp mod fyring af talsmanden. I denne uge demonstreres der foran Letz Sushi, Nørre Farimagsgade 63 - med opfordring til evt. kunder om at købe sushi et andet sted, der er mere fagligt velsmagende.

Forhandlinger mandag 5. maj

Det er ekstra vigtigt nu. For der er indkaldt til forhandlinger mandag 5. maj - og 3F-fagforeningen vil vise Letz Sushi, ”at vi står fast på vores krav!”

Før forhandlingerne holdes der stordemonstration lørdag 3. maj. Der kommer mere nyt om den.

Hvis du kun har mulighed for at være med en time, er det også en stor hjælp! – Du og I kan tilmelde jer til Tanja - tanja.fynbo@3f.dk - eller Tom tom.christensen@3f.dk

Mandag 28. april * Demonstration kl. 15.30 - 17.30 med fokus på arbejdsmiljø og overenskomster (= international arbejdsmiljødag)

Tirsdag den 29. april * Demonstration kl. 17.30 - 19.30 med uddeling af løbesedler

Onsdag den 30. april * Demonstration kl. 16 - 18

Torsdag 1. maj * Arbejdernes internationale kampdag – sætter 3F fokus på konflikten

Fredag 2. maj * Hviledag

Lørdag 3. maj * Forventnings-demonstration kl. 10.45 - 21.15 (dagen deles op i hold)