Kom til øko-marked i Kbh. Madhus 27. august kl. 13-18
Den økologiske markedsdag torsdag 27. august kl. 13-18 i Københavns Madhus bliver en dag med økologiske råvarer af høj kvalitet og dejlig mad i centrum + smagsprøver på skolemad, og oplysning om køkkenløftet.
Producenter og leverandører møder deres kunder, som får mulighed for at prøve produkter, smage på sagerne - og få svar på spørgsmål.
Se også KLS-boden på øko-markedsdagen
Køkkenfagligt Udvalg vil gentage succesen med en KLS-bod på Markedsdagen, fortæller Stine Andersen: - Vi byder både på smagsprøver på madretter, viser FOA-kogebøger i boden – og stikker interesserede borgere reklame-materiale om ”Fælles Maddag onsdag 9. september”.
- Og i år lover vi at huske at tage opskrifterne på vore smagsprøver med – så interesserede kan få dem med hjem til eget brug, siger Yvonne Herold med et smil.
- Alle KLSere er hjerteligt velkomne på markedsdagen torsdag 27. august kl. 13-18, lover Tove Bahne.