Retfærdig rengøring – Kom til aktion foran Københavns Rådhus mandag 15. juni kl. 11-14

Den internationale dag for retfærdig rengøring markeres i år mandag 15. juni i Danmark og 16 andre lande. Sidste år var det en fælles aktion med balloner, lilla t-shirts, løbesedler og snak med mange mennesker foran Rigshospitalets hovedindgang på vej ind eller ud.

I år er 3F og FOA/KLS gået sammen om at aktionere foran rådhuset i København. (Der er også 3F aktioner i Ålborg og Århus)

Ved hver udlicitering bliver rengøringsassistenter sat ned i tid, presset til at lave mere og løbe hurtigere - samtidigt med at nogle bliver afskediget.

Rengøringsassistenter gøre en kæmpe forskel hver dag – overalt omkring os, derfor skal de have respekt og ros for det arbejde, de udfører. De skal have en løn, de kan leve af - og selvfølgelig den nødvendige tid til at udføre deres arbejde.

Kom til aktionsdagen på Rådhuspladsen i København mandag 15. juni kl. 11:00 -14:00.  

- Alle er hjerteligt velkomne til at deltage i dagen og støtte op om rengøringsassistenterne. – Ses vi? spørger Mimi. Tilmeld dig og jer hos KLS - tlf. 46 97 15 00 eller e-mail kls@foa.dk 

Vi mødes kl. 10.45 ved FOA-hovedindgangen på Staunings Plads (lige ved Vesterport St.) - Og går lige over til 3F forbundshuset i Nyropsgade. Herfra går vi sammen kl. 11.30 til Rådhuspladsen.

Kl. 12-14 - Aktion på Rådhuspladsen: Vi deler materiale ud og taler med folk. + Korte taler af 3F forbundsformand Per Christensen kl. 13.00, to rengøringsassistenter og en fra 3F København.

Kl. 14 slutter vi og går tilbage til 3F-huset og samler op på dagens aktion.

  • Tempo vi ka’ holde til!
  • Timer vi ka’ leve af!
  • Rent ud sagt: RESPEKT!

 

Kl. 15.15 går de, der vil, til - ”Folkefest imod Ryan Air” på Islands Brygge, det grønne område ved Langebro - for at hylde irsk kultur, musik og humor samt understrege, at irere, danskere og italienere skal have rimelige løn- og arbejdsvilkår på danske arbejdspladser!  – Støt kampen for en dansk overenskomst – Vi vil ikke leve i et Ryan Air samfund!

 

FAGLIGT FÆLLESSKAB * IRSKE OG DANSKE TALERE + MUSIK * GLØDENDE GRILL