• Læs op
• Udskriv

Det sker jævnligt, at Jobcentrene presser sygemeldte til at raskmelde sig - selv om de ikke føler sig raske. Det betyder, at sygedagpengene stopper – og at Jobcentret ofte afviser en klage, hvis du efterfølgende fortryder ”raskmeldingen”.

Tvunget til at raskmelde sig

Den situation havnede Pia i, da hun var til samtale på Jobcentret 15. august i år. Hun havde forinden været sygemeldt i ca. 4 måneder på grund af slidgigt i knæ og ryg - og var under sygemeldingen blevet fyret fra sit arbejde. Sagsbehandleren sagde under samtalen, at Pia skulle raskmelde sig og melde sig ledig i Jobcentret, da hun ikke kunne få flere sygedagpenge. Pia kunne sagtens passe et arbejde, der ikke belastede ryg og knæ, mente sagsbehandleren. Pia protesterede. Hun mente absolut ikke, at hun var rask nok til at passe et arbejde. Sagsbehandleren gentog blot sin påstand – og vejledte ikke Pia om sygedagpenge-reglerne.

Pia fik ikke noget valg, så hun måtte modstræbende acceptere en ’aftale’ om, at hun raskmeldte sig 2 dage senere.

Pia er ikke berettiget til dagpenge i A-kassen og får derfor nu kontanthjælp. KLS har hjulpet hende med en klage. Men foreløbig har Jobcentret afvist klagen med den begrundelse, at raskmeldingen var aftalt – og en aftale klager man jo ikke over. Vi har ikke givet op endnu og går videre med sagen.

Syg nok til at få sygedagpenge

Betingelsen for at få sygedagpenge er, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Jobcentret afgør det ud fra en samlet vurdering af din sygdom og sygdommens indvirkning på din arbejdsevne.

Vurderingen af din uarbejdsdygtighed foretages i første omgang i forhold til dit arbejde umiddelbart før sygemeldingen, men efter 3 måneders sygefravær sker vurderingen ud fra hele dit uddannelses- og beskæftigelsesområde. Ved denne ”brede vurdering” af uarbejdsdygtigheden ser kommunen på, om du kan påtage dig andet arbejde end det, du havde før din sygemelding. Hvis du er ledig, vurderes uarbejdsdygtigheden ud fra det arbejdsområde, som du står til rådighed for.

Vurderer Jobcentret, at du ikke længere er uarbejdsdygtig, ophører sygedagpengene - uanset om du genoptager arbejdet eller raskmelder dig.

Det gælder også, når du får løn under sygdom, og sygedagpenge derfor udbetales som refusion til din arbejdsgiver. Jobcentret kunne derfor med Sygedagpengeloven i hånden godt beslutte, at Pias sygedagpenge skulle ophøre, da hun efter Jobcentrets mening kunne passe et arbejde, der ikke var fysisk belastende. – Men Jobcentrets sagsbehandling var helt ude i skoven.

Jobcentret skal give en afgørelse

Jobcentret må ikke camouflere en afgørelse som en aftale – og slet ikke en afgørelse, der er til ugunst /ulempe for dig. Sagsbehandleren skulle have vejledt Pia om sygedagpengereglerne og have givet hende en afgørelse med en klagevejledning. Ankestyrelsen har i en lignende sag ridset reglerne klart op. Uanset om en afgørelse gives skriftligt eller mundtligt, skal der gives en klagevejledning, medmindre afgørelsen giver dig 100 % medhold. Efter almindelig god forvaltningsskik skal afgørelser, der er særligt belastende for dig - f.eks. sygedagpengestop - gives skriftligt og altid indeholde en klagevejledning. Det har ingen betydning, understreger Ankestyrelsen, at du har udtrykt enighed i afgørelsen. Reglerne gælder på alle lovområder - og ikke kun for sygedagpenge.

Lad dig ikke presse

Du skal ikke lade dig presse, hvis Jobcentret under et møde prøver at få en ”aftale” om raskmelding. Hvis du ikke er enig, bør du bede om en afgørelse!

Det giver dig tid og mulighed for at tænke dig om og undersøge konsekvenserne. – Og tøv ikke med at kontakte KLS for rådgivning.