8. Marts - Kvindernes internationale kampdag

Ulighed i pensioner – FOA-huset kl. 17.00 -20.00

8. marts - Kvindernes internationale kampdag:

Mød op - gerne hele familien - og vær med til at fejre kvindernes internationale kampdag under overskriften: Ulighed i pensioner og arbejdsliv.

Der er gratis adgang fra kl. 17:00 i – FOA-huset, Staunings Plads 1, lige ved Vesterport St.

  • Kl. 17:15 - taler Lisbeth Petersen, fra Forskningscenter for Velfærd, om ’Ulighed i pension’

  • Kl. 17:30 – ’Ulighed i pension for FOAs medlemmer’ konkretiserer Torsten Fels

  • Kl. 17:45 - tager Dennis livtag med ’Ulighed i pension og arbejdsliv’.

Janne Lærkedahl synger med bandet ’Solidarity Forever’ fra kl. 19.

Arrangører er: FOA - Fag og Arbejde, Social- og Sundhedsafdelingen i FOA og LFS - Landsforeningen for Socialpædagoger. - Der serveres gratis aftensmad kl. 18.15.

 

Forbyd sexkøb nu! - Demonstration kl. 16.15

Demonstration fra Rådhuspladsen kl. 16.15: > Stop sexisme, sexslaveri og sexkøb. - Forbyd sexkøb nu!

Talere: Lisa Holmfjord, forkvinde for Dansk Kvindesamfund; - Maja Holt Højgaard, socialdemokrat og tidl. talsperson for 8.marts-initiativet.

Rapperen Annelise Lenander leverer det musikalske indspark.

Derefter går vi i samlet flok med flag og bannere igennem Vesterbro.

Arrangør: 8. marts-initiativet.

Så går det løs 8. marts - "Feminister på gaden" >Transportministeriet kl. 15.30 -16.15

Feminister og andet godtfolk skal ud på gaderne og fejre Kvindernes Internationale Kampdag. ​Onsdag 8. marts kl. 15.30 - 16.15 - musik, larm og protester - mod Uber-tilhængere, rige snyltere, nationalister og fedterøve.  > Vi mødes ved Frederiksholms Kanal 27.

Vi bekæmper den borgerlige regerings ødelæggelse af vores arbejdstagerrettigheder - og social lighed

Slut med transportministerens sexistiske ævl: ”Kvinder er ude af stand til at bestyre magt”

Slut med justitsministerens kævl: ”Kvinder i regeringen – Nej dét skænkede vi ikke en tanke”

 

Vi vil ha’ en feministisk ligestillings-dagsorden, der sætter de ’slatne regeringsdrenge’ på plads.

 

Gi’ 3 kvarter til fælles 8. marts - foran transportministerens kontorer! - Midt i byens hjerte skal vi ses og høres. Alle vi feministiske grupper, fagforeninger og partier står sammen - med faner, transparenter og hele pibetøjet – for at vise vores fælles vrede og kamp mod en superborgerlig ny-liberalistisk regering, der giver køb på vores oparbejdede rettigheder i den store globaliserings navn.

 

 

Program - Frederiksholms Kanal 27, (transportministeren) - kl. 15.30 - 16.15´. Talere:

1. Nanna Højlund, næstformand i LO
* Musik: Karina Willumsen

2. Natasha Al -Hariri, debattør
3. Charlotte Kierkegaard, jurist, debattør, leder af Unisex Progress
4. En hilsen fra 3F København om - ligeløn og ligestilling.

Efter demonstrationen ved Transportministeriet går vi i optog til Nørreport Station. Og så går vi sammen fra Nørreport med demoen ”Feminister 8. marts” - der kommer fra Arbejdermuseet og fortsætter til Jarmers Plads, hvor der er talere og musik. Og så går det videre rigtig mange steder med 8. marts i: - 3F København, Rådhuspladsen-demo med 8. marts initiativet, Nørre Allé med Enhedslisten, Vega på Vesterbro, o.s.v. …

Vi glæder os til at se rigtig mange af jer.   Kærlige hilsner fra Demos      

KVINFO inviterer til - 8. Marts fest i VEGA kl. 19:00 - 22:00

Musikkens Hus, Store VEGA, Enghavevej 40 på Vesterbro med sangere, musikere og skuespillere:

Barbara Moleko, Ditte & Louise, Katinka, Sherin Khankan, Karina Willumsen, Mendoza, m.fl.
KVINFO fejrer Kvindernes Internationale Kampdag med et brag af en fest i VEGA.

Skuespillerne Ditte Hansen og Louise Mieritz kommer og giver os en feministisk opsang.

Kvindelige musikere er en mangelvare. Heldigvis har Katinka sagt ja til at spille for os. Og Mendoza tænder op under festen med danserytmer + kradse og tankevækkende tekster.  Barbara Moleko optræder med sin skæve, poppede r&b og særegne stemme.

De to knivskarpe sociologer Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen har trukket fulde huse til debat om Danmarks magtelite. > På kampdagen kaster de et skarpt - og vigtigt! - blik på magt og køn.

Det gør Sherin Khankan også på en helt anden måde. Både som debattør, som stifter af Exitcirklen - et netværk for kvinder udsat for psykisk vold og social kontrol - og især som kvindelig imam i Danmarks første kvindemoske, Mariam-moskéen, har hun udfordret religiøse og nationalistiske mørkemænd.

Vi hører musiker og satiriker Karina Willumsen - Kvinden Uden Ære og Moral. Hun lagde det femi-nistiske miljø og resten af Danmark ned med kærlighedssange til Joachim B. Olsen og Ole Birk Olesen.  

Performancekunstnerne Miss Fish og The Orifice går i kødet på køn, magt og queer-begrebet.

I foyeren udstiller vi billeder fra fotograf Lærke Posselts serie ’Bending Gender’. Følg med
HER

Køb billet for175 kr. >
Priser inkl. gebyr    - Læs mere om arrangementet på www.kvinfo.dk


8. marts med Enhedslisten kl. 15.00 - 23

Enhedslisten holder 8. marts arrangement i Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7 på Nørrebro.Kl. 15:00: Velkomst / Pernille Skipper

15:30 -17:00 Workshops: (- Der er mulighed for aktiviteter for børn imens.)

  1. 30 timers arbejdsuge med Enhedslisten og fagbevægelsen.

  2. Kvinde Kend din krop / redaktør Charlotte Lund.

  3. Aktivisme for retten til fri, sikker abort / Judith Benda, Die Linke. Holdes på engelsk.

  4. Intersektionel feminisme. - Dialog med Mariam Hassanain og Parwana Haydar om feminisme, der inkluderer minoriteter.

Kl.18:00-20: ’Send Flere Krydderier’ laver vegansk mad, /for 50 kroner. Hertil billig bar.

19:10-19:40: Bente Hansen - om det lange seje træk i feminisme. Bente Hansen er forfatter og feministisk aktivist siden 1960’erne.

19:40 - 20:10: Musik - Karina Willumsen.

20:20 - 21:00: Forfatter og debattør Daud Aron om feminisme fra en minoritetsmands vinkel. 

21:10-21.50: Musik - Det Kønne Kartel.

 22:00-23:00: Kapow Collective spiller.

8. marts med Enhedslisten i Verdenskulturcenteret