Forsvar vores velfærd

Vi har fået mere end nok af besparelser og nedskæringer, som ødelægger vores velfærd og vort arbejdsmiljø.

 

Trygheden i vort velfærdssamfund bygger på, at offentligt ansatte skaber gode daginstitutioner, velfungerende skoler, et ordentligt sundhedssystem, værdig hjælp til ældre og støtte til udsatte borgere.

 

Men vi kan ikke bevare velfærden, når op mod hver tiende offentligt ansat står til at blive fyret. Det kan blive konsekvensen af de såkaldt ny ”omprioriteringsbidrag” – Moderniserings- og effektivise-rings-programmet – som Løkke-regeringen og dens støttepartier har påtvunget kommunerne.

 

Det vil vi ikke acceptere. Vi forlanger, at Kommunernes Landsforening på KL-topmødet i Ålborg 16. -17. marts siger nej til en økonomiaftale med regeringen – hvis ikke moderniserings- og effektiviserings-programmet er fjernet!

 

Velfærdalliancen opfordrer til et fælles oprør i alle kommuner. Offentligt ansatte, borgere og lokale politikere må stå sammen om at forsvare det kommunale selvstyre – og få besparelserne taget helt af bordet.