Jeg bliver stolt og glad af at se maddag-videoer
– Jeg nød at starte med maden og tænke på, at så mange samtidig var i gang rundt i landet i 600 børneinstitutioner med også at lave – falafler med broccoli; hummus med gulerod; ærtecreme; pitabrød og udskårne grøntsager.
- Og oven i købet høre maddagen omtalt i radioavisen om morgenen og formiddagen!
Men der var meget at se til. For Berit og FOA Kost og Servicesektoren var med og lave fagvideo i Yvonnes børneinstitution i Tårnby.
– Samtidig med at jeg tilberedte mine egne retter – falafler med broccoli og bage en portion pitabrød – skulle jeg også vejlede de pædagogiske medarbejdere i at lave deres pitabrød. Og pædagogmedhjælperen havde ikke før prøvet at lave ærtecreme, fortæller køkkenmedhjælper Yvonne Herold.
Køkkenet er for lille til børn også, så børnene var med til at ordne grøntsagerne sammen med de pædagogiske medarbejdere inde på stuerne.
Tidspres
- Der var altså tidspres på for at få færdigbagt falaflerne, pitabrødene og anrettet ærtemosen i små skåle til alle bordene. Svært at nå det hele – jeg og vi skulle løbe stærkt!
- Alt i alt synes jeg dog, at det er hyggeligt, når vi alle deltager i og tager ansvar for mad-opgaverne – for det gør vi ikke til hverdag, mener Yvonne.
- Dejligt at mærke at vi køkkenmedarbejdere er en sammenhængende del af børneinstitutionens liv og børnenes daglige glæde ved maden.
Hun gik et par dage efter på nettet og så under Maddagen /Videoer en flot og fantastisk 2 minutters film fra Århus ”Maddag skaber sammenhold og madglæde”.
- Når man ser den film og andet fra flere børneinstitutioner rundt i Danmark – så bliver jeg altså glad og stolt, siger Yvonne Herold.