Nyt fra klubberne i Rødovre og på Frederiksberg

Rødovre Klubgeneralforsamling - Torsdag 30. marts kl. 18.00

Torsdag 30. marts kl. 18.00 – holder vi klub-generalforsamling med valg på Rødovregård.

Klubben sender nærmere oplysninger også om tilmelding ud til medlemmerne i Rødovre.

 

Hilsener og på gensyn

Rødovre-klubbestyrelsen / Anita

 

Fredag 31. marts stopper vores fælles-TR Tove Bahne

Fredag 31. marts siger Tove Bahne farvel til sit arbejde.

Tove startede i 1994 som køkkendame i en Rødovre-institution. Siden blev hun valgt til tillidsrepræsentant i 1998 og fællesTR i 2001.

Tove har været en skattet fællestillidsrepræsentant i Rødovre Kommune for alle medarbejdere med medlemskab i FOA/KLS.

Med stor ihærdighed i hvervet og engagement i den faglige klub.

 

Vi vil på klubbestyrelsens vegne sige dig tak for gode år - og ønske dig held og lykke fremover, Tove.

Hilsener

Rødovre klubbestyrelsen/ Anita, Margit, Shaista, Hanne og Karen 

______________________________________________________________________________________________________________________________ 

FOA/KLS-Frederiksberg klubgeneralforsamling tirsdag 14. marts kl. 17  

FOA/KLS-Frederiksberg Klubben holder generalforsamling tirsdag 14. marts kl. 17.00 i fagforeningens mødesal Vilhelm Thomsens Allé 9, kælderen i Valby. Dagsordenen er:

1) Valg af dirigent

2) Valg af stemmetællere

3) Bestyrelsens beretning

4) Regnskab

5) Indkomne forslag

6) Valg af:

a) næstformand for 2 år

b) kasserer for 2 år

c) bestyrelsesmedlem for 2 år

d) bestyrelsessuppleant for 1 år

e) revisor for 2 år

f) revisorsuppleant for 1 år

7) Eventuelt

 

Generalforsamlingen byder på smørrebrød samt en øl eller vand. Tilmeld dig senest torsdag 9. marts til spisning - ring Lone Tvilsted-Jacobsen på mobil 23 35 13 26.

Vi håber at se rigtig mange af Jer

Venlig hilsen

Lone Tvilsted-Jacobsen, klubformand

 

Frederiksberg-klubben fejrer 100 års jubilæum om ½ år

- Vil du og I være med?

100 år og stadig med faglig fut i …! – Hva’ si’r du så?

 

Frederiksberg-klubben kan og vil fejre sit 100 års jubilæum …! – Og det opfordrer vi hermed klubbens medlemmer til at deltage i – en festlig dag i september eller oktober!

 

Programmet vil afhænge af, hvor mange klubmedlemmer der deltager. Så vi har brug for, at du og I giver os en hurtig tilbagemelding: JA, jeg vil gerne deltage i 100 års jubilæumsfesten.

 

Ring til klubformand Lone Tvilsted-Jacobsen på mobil 22 35 13 26 eller mail navn(e) til lone.tvilsted.jacobsen@gmail.com - inden mandag 1. maj, så vi kan komme i gang med planlægningen.

 

Vi glæder os til at høre fra dig og jer…!

 

På klubbestyrelsens vegne

Lone Tvilsted-Jacobsen