Vikar blev fastansat = 29.500 kr. + 2.300 kr. mere i månedsløn

En kvindelig medarbejder blev i først omgang tidsbegrænset ansat som vikar i Københavns kommune i perioden 8. februar 2016 - 1. april 2017.

I den forbindelse blev der aftalt, at hun fik 3 kvalifikations-løntrin for erfaring fra andet arbejde i det private.  (Da var hun ikke medlem af FOA/KLS).

 

Hun blev efterfølgende fastansat som køkkenmedarbejder på samme børneinstitution fra 1.4.2017. - Men nu mente kommunen:

- at hun ved en fejl havde fået de tre kvalifikationsløntrin fra det private, så de ikke skulle tælle med - samt at hun skulle tilbagebetale de tre kvalifikationsløntrin fra 8.02.2016.

 

Da vi talte mere med hende igen, meldte hun sig ind i KLS fagforeningen.

 

KLS har så forhandlet hendes lønsag. Vi blev enige med Københavns kommune om, at hun kan beholde de tre kvalifikationstrin fra det private, frem til hun opnår to års kommunal erfaring – hvor de så vil blive udskiftet med de tre kvalifikationstrin for erfaring fra kommunen.  

 

Men derudover har KLS også fået forhandlet sig frem til, at hun med tilbagevirkende kraft fra 8. februar 2016 skal have køkkenleder funktionstillægget på 11.200 kr. om året. 

 

Hun har altså dels beholdt sine tre individuelle k.løntrin fra perioden 8.2.2016 - 1.3.2018 og derudover fået et funktionstillæg på de 11.200 kr. om året.

 

Med august lønsedlen fik hun dermed:

 

Ud over sin nye løn på 23.900 kr. før skat - også et engangstillæg på 29.500 kr. før skat - og fremover får hun nu et tillæg pr. måned på 2.350 kr. før skat - men plus pension og ferietillæg.