Stem til Forbrugervalget - og stem i den korrekte sektor

I øjeblikket er der gang i valget til Forbrugergrupperne i pensionsselskabet PenSam

Medlemmer af FOA har adgang til at stemme på Forbrugerrepræsentanterne, der er rådgivende i forbindelse med investeringen af milliarder af pensionskroner.

Forbrugergrupperne i PenSam følger FOAs sektoropdeling med de fire sektorer. Desværre har der sneget sig enkelte indberetningsfejl ind i valghandlingen. Det er fejl, som er opstået, fordi de lokale arbejdsgivere, som indbetaler pensionen hver måned til PenSam, ikke har været opmærksomme på, hvilken sektor de enkelte medlemmer hører hjemme i.

FOA er f.eks. bekendt med, at flere hospitalsansatte serviceassistenter er registreret som hjemmehørende i Social- og Sundhedssektoren. Det er forkert.

Ligeledes er vi også bekendt med, at flere på BBH er registret forkert under Social- og Sundhedssektoren.

Serviceassistenter, vaskerimedarbejdere såvel som rengøringsmedarbejdere hører hjemme i FOAs Kost- og Servicesektor – og skal også stemme til Kost- og Servicesektorens Forbrugergruppe - hvor FOA/KLS høre til.

Er man registreret forkert, så er der hurtig hjælp at få: Skriv til valg@pensam.dk, så rettes fejlen omgående. Eller ring til KLS på 46971500 og oplys, at du står forkert indplaceret i systemet.

PenSam har intet at gøre med arbejdsgivernes indberetningen om sektor. Men man vil gerne garantere, at alle fejl kan nå at blive rettet inden afstemningen slutter den 31. oktober, hvis man får besked om dem fra medlemmerne. En eventuel forkert sektorindberetning har ikke betydning for det enkelte medlems pensions-indbetaling.

Forbrugergrupperne har stor indflydelse på, hvordan PenSam udvikler sig, så der er et vedvarende fokus på kundernes behov.

 

 

Med venlig hilsen

 

Mimi Bargejani

Næstformand

FOA/KLS