Aftale for særligt udsatte ifm. COVID-19

Er du i den særlige risikogruppe, eller bor du sammen med en, der er omfattet af den særlige risikogruppe og derfor ikke kan arbejde af fare for at blive smittet med COVID-19? Så kan du måske blive hjemsendt med løn, mens din arbejdsgiver kan modtage sygedagpengerefusion.

Hvis du ikke kan arbejde grundet frygten for at blive smittet med COVID-19 – er der måske hjælp at hente.

Du skal dog selv søge læge i første omgang og få afklaret med lægen, om du er omfattet af den særlige risikogruppe. Altså at du selv er syg eller bor sammen med en pårørende, der er syg eller har en sygdom der gør, at du/den pårørende er i særlig risiko, hvis du/I bliver udsat for COVID-19 smitte.

Du skal selv betale for lægeattesten i første omgang, men vil få pengene refunderet, hvis du vurderes til at være omfattet af loven. Og din arbejdsgiver ikke kan omplacere dig til et andet sted at arbejde eller sende dig hjem på hjemmearbejde.

Har du behov for at vide mere om muligheden, så kontakt din egen læge. Hvis din læge mener at du eller din pårørende er omfattet af muligheden for at være i den særlige risikogruppe – kan du derpå kontakte os i KLS for videre hjælp i forhold til din arbejdsgiver, hvis der er behov for dette.

Der er afsat 200 millioner fra den 20. maj som arbejdsgiver kan få i sygedagpenge, for de medarbejdere der måtte være omfattet af den særlige risikogruppe.

Pengene kan ikke søges før den 20. maj - også selv om man evt. har været nødt til at tage ferie, orlov m.m. før denne periode.

Kontakt KLS hvis der er behov for yderligere uddybning af aftalen m.m.

 

Med venlig hilsen

Mimi Bargejani

Næstformand