• Læs op
• Udskriv

Arbejdstilsynet har udgivet en vejledning om vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19. Vejledningen er lavet som følge af COVID-19 situationen i Danmark foråret 2020 og beskriver betingelserne for behandlingen af arbejdsskadesager, hvor personer er blevet syge med COVID-19 som følge af deres arbejde.

Det nye i vejledningen er rent faktisk, at du skal ”kunne sandsynliggøre, at du er smittet med COVID-19 på arbejde”. Med andre ord er der ikke et egentlig dokumentationskrav for at smitten udelukkende kan være sket på arbejdet.

Hvis du er smittet og skal anmelde COVID-19 som en arbejdsskade, skal du gøre følgende:

• Kontakt din leder og arbejdsmiljørepræsentant og få anmeldt arbejdsskaden,

• Hvis din leder afviser at anmelde smitten som en arbejdsskade, skal du straks henvende dig til din læge. Din læge er forpligtet til at anmelde, hvis der er mistanke om smitte i forbindelse med dit arbejde,

• Du kan selv vælge at anmelde skaden via Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor der er blanketter til selvbetjening.

FOA/KLS hjælper naturligvis med svar på spørgsmål og rådgivning til din arbejdsskadesag. Skriv til os via Mit FOA (digital postkasse).

Tal for anmeldte og anerkendte arbejdsskader relateret til COVID-19 (uge 44)

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har nu modtaget i alt 1.583 anmeldelser om arbejdsskader relateret til COVID-19. AES har indtil nu afgjort 797 sager.

De 1.583 anmeldelser omfatter dels sager om selve sygdommen, dels sager om fx allergi som følge af brug af værnemidler. Tallet er opdateret pr. 26. oktober 2020.

AES har indtil nu afgjort 797 sager, hvoraf 507 er anerkendt og 290 er afvist.

Alle de afgjorte sager, der handler om, at en person har fået sygdommen COVID-19 efter udsættelse for smitte på sit arbejde, er anerkendt.

For så vidt angår senfølgerne af sygdommen er vi på ukendt land, hvorfor det endnu er umuligt at sige om nogen kan få varige mén af COVID-19 og dermed blive berettiget til erstatning. Smitten skal være sket på arbejdet, for at man kan anerkende COVID-19 som arbejdsskade og på sigt være berettiget til en mulig erstatning på grund af mén og tab af erhvervsevne. Ifølge lov om arbejdsskadesikring skal en arbejdsulykke, der antages at kunne føre til erstatning, ”anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter ulykkens indtræden”.

Det betyder, at I ikke skal vente længe med at anmelde sygdommen som en arbejdsskade, fordi det er muligt, at I efter nogle måneder oplever senfølger af sygdommen. Jo længere tid der er gået siden smitten, jo sværere er det at bevise, at I er blevet smittet i forbindelse med kontakt på arbejdet. Derfor opfordrer FOA/KLS til straks at anmelde det som en arbejdsskade, så der med det samme bliver lavet et opfølgningsarbejde på sagen, og for at der kan blive taget stilling til selve spørgsmålet om anerkendelse som arbejdsskade.

Det afgørende for dig er at være i stand til at beskrive en konkret hændelse, som værende årsag til smitten med COVID-19. En situation med en pludselig hændelse i forhold til COVID-19 kan være et host eller et nys i ansigtet fra en smittet person.  Det kan i visse arbejdsmæssige situationer være svært at overholde det anbefalede afstandskrav for medarbejdere, der gør rent på hospitaler, institutioner, plejehjem mv.

Grundet inkubationstiden på COVID-19 vil det være svært for medarbejderen at påvise en direkte forbindelse til en konkret hændelse på arbejdet. Medarbejderen kan således ikke altid huske tilbage til en konkret episode for op mod 14 dage siden som værende smittekilden.

At COVID-19 er omfattet af gruppe H.2 på erhvervssygdomsfortegnelsen bevirker, at en sag vil kunne afgøres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.   

I skal være opmærksomme på 4 betingelser til vurdering af sandsynligheden for påvirkning:

1.

Karakteren af medarbejderens arbejde,

2.

Medarbejderens beskrivelse af personkontakt til smittede,

3.

Adfærdsmæssige tiltag og mulighed for anvendelse af værnemidler,

4.

Arbejdsgiverens udtalelse om påvirkning – mere karakter af et bevismæssigt krav end et egentligt påvirkningskrav.