Vigtigt at vide om det særlige ferietillæg i år!

Ændring af ferietillæg

I 2020 vil værdien af ferietillægget på 1 procent, som er sikret via ferieloven, være et mindre beløb end normalt, da optjeningsperioden der udbetales for, er kortere.

Ved udbetalingen senest den 1. maj 2020 vil du få udbetalt optjent ferietillæg fra 1. januar til 31. august 2019, hvor overgangsperioden begynder. Det vil sige, at du får udbetalt ferietillæg i otte måneder mod normalt 12 måneder. 

Til gengæld er det ferietillæg på 1,35 procent , som er sikret via ferieaftalerne og overenskomsten, som et flertal af KLS medlemmer er ansat efter, ikke påvirket af den nye lov, og vil blive udbetalt som hidtil senest 1. maj 2020.

 

SÅ HUSK:

At du ikke får et lige så stort beløb som du plejer, men et beløb hvor værdien af den 1% kun bliver udbetalt for de 8 måneder samt værdien af de 1,35% for hele 2019. 

I fremtiden vil man fortsat få værdien af de 1,35% for et helt kalenderår med april lønnen, mens værdien af den ene 1% bliver udbetalt to gange om året med maj og august lønnen.

Du vil altså i fremtiden få ferietillægget i 3 omgange mod 1 gang, som du har været vant til, men samlet set er det det samme beløb.