Ekstra timer? God idé at få ændret ansættelsesbrøk permanent
Et medlem har i en længere periode haft en funktion som rengøringskoordinator og skal fortsat varetage denne funktion. Det er en funktion/arbejdsopgave, som ligger langt ud over det, som kan forventes i hendes oprindelige stilling/funktion.
Der er nu aftalt lokalløn med arbejdsgiver, så hun får et funktionstillæg på kr. 1.500,- om måned før skat med tilbagevirkende kraft fra 01.10.19. Medlemmer får dette tillæg med april lønnen og får derfor ekstra kr. 9.000,- og dertil de kr. 1.500,- ekstra pr. måned før skat. Dertil også pension samt ferietillæg.
Endvidere har medlemmet også haft 5 timers ekstra arbejde pr. uge siden 01.10.19. Der er nu også aftalt, at hendes ansættelsesbrøk skal ændres fra 30 til 35 timer pr. uge.
Det er altid bedst at få ændret timetallet til det korrekte, når det viser sig, at der er et permanent behov for de ekstra timer på arbejdspladsen. Derved er man også som medarbejder sikret løn for de ekstra timer ved evt. sygdom, ferie, barsel m.m. fremadrettet.
Alt for mange af vores medlemmer får ikke varige arbejdstimer ændret i forhold til deres oprindelige ansættelsesbrøk og det bør man få. SÅ husk at du også i tvivlstilfælde kan spørger din fagforening om evt. hjælp, til at få ændret din ansættelsesbrøk. Altså hvis du over en længere periode - på mindst 2 måneder - har haft ekstra timer, som der viser sig at være permanent behov for, på din arbejdsplads.
Her er det også en fordel at være medlem af den overenskomstbærende fagforening.
Rigtig god virtuel 1. maj – hvor vi på grund af Covid-19 situationen for første gang i historien kan fejre 1.maj sammen – hver for sig over nettet.
Med venlig hilsen
Mimi Bargejani
Næstformand