HUSK at bruge dine optjente feriedage!

Kære alle,

Jeg håber, at langt de fleste af jer har været på ferie og haft en god ferie hen over sommeren. I den forbindelse er der jo brugt nogle af jeres ferietimer/dage – men måske ikke dem alle.

Har I rest feriedage/timer tilbage efter I har været på sommerferie, skal I være opmærksom på flg.:

Sidste år i perioden fra 01.05.20 – 01.09.20 var der en periode på 5 måneder, som blev kaldt for miniferieåret og som var på 16,64 dage - hvis altså man havde været ansat i hele 2019, da ferien fra 01.09.19 – 01.09.20 blev indefrosset.

Hvis man af en eller anden grund ikke har fået afholdt alle disse 16,64 dage endnu – skal man få det gjort inden udgangen af i år (31.12.21) , da man ellers mister retten til disse optjente feriedage.

Timer/dage fra miniferieåret kan ikke overflyttes til det nye afviklingsår som er fra 01.09.21 – 31.12.22.

Man skal huske på, at i forhold til den nye ferieaftale vil der være en periode hvert år fra 01.09 – 31.12 som både er afviklingsperiode såvel som ny optjeningsperiode, da man nu optjener ferie fra 01.09 – 01.09 året efter, men afvikler den fra 01.09 – 31.12 året efter.

Hvis man har været fuldtidsansat 37 timer om ugen i hele optjeningsperioden og ikke har fået brugt alle 5 ugers ferie, vil resten af den 5. ferieuge automatisk blive udbetalt - medmindre man har aftalt med sin arbejdsgiver, at man får den overført til det nye afviklingsår.

Udbetaling af ikke-afholdt 5. ferieuge til deltidsansatte forudsætter, at den ansatte udfylder en erklæring.

Hvis man IKKE har været fuldtidsansat på 37 timer i hele optjeningsåret, og man har timer/dage vedr. 5. ferieuge tilgode, så skal man meddele sin arbejdsgiver, at man vil have dem udbetalt og evt. aftale at få dem overført til det nye afviklingsår.

Dette skal man have taget stilling til og oplyse over for arbejdsgiver inden udgangen af i år – 31.12.21.

Det er den ansatte, der har ansvar for udfyldelse af erklæring efter ferieaftalens §§ 26, stk. 2. (Senest den 31. august 2021 skulle blanketten til erklæringen være klar på borger.dk)

 

I ønskes alle fortsat god sommer.

Mimi Bargejani

Næstformand