Hos KLS arbejder vi på at sikre korrekt løn til vores medlemmer
Et medlem som blev ansat sidste år pr.01.10.20 på 18 timer om ugen, fik i første omgang kun tilbudt løntrin 14 fra arbejdsgiver. Vi har nu fået forhandlet medlemmets løn på plads med tilbagevirkende kraft.
Vi er blevet enige med arbejdsgiver om, at medlemmet grundet erfaring med rengøring fra tidligere ansættelse, allerede får de 3+3 k.trin som individuelle k.trin nu. Og altså før at hun opnår erfaringen i kommunen. – Dette fordi hun har mange års erfaring indenfor faget fra andre arbejdsgiver/ansættelser. Disse løntrin vil så blive udskiftet med de kommunale løntrin, når hun opnår 2 og 5 års erfaring i kommunen.
Det betyder nu, at hun med aprillønnen har fået en lønfremgang pr. måned før skat på kr.1100,19 og dertil 13,2% pension og ferietillægget på de 2,35%. Hun har også fået et engangsbeløb for perioden fra 01.10.20 – 31.03.21 på kr. 6.568,04 før skat og dertil også 13,2% pension og ferietillægget på de 2,35%.
Også for dette medlem har det være en god idé at være medlem af den forhandlingsberettigede organisation FOA/KLS.
Krifa, Faglig hus, ASE og de andre har IKKE forhandlingsretten på vores overenskomstområde – så husk det, når du taler fagforening med dine kollegaer, familie og venner.