OK forbedring fra 01.04.22
OK forbedring fra 01.04.22 på KL-område:
For ikke faglærte ansatte på overenskomst 41.41:
Grundlønstillæg på de kr.760.- stiger til kr.1535. En stigning på kr.775.- om året i 31.03.00 niveau
Grundlønstillæg på de kr.981.- stiger til kr.1831. En stigning på kr.850.- om året i 31.03.00 niveau
For rengøringsteknikere på overenskomst 41.71:
Stiger deres grundlønstillæg med kr.775,- om året i 31.03.00 niveau til henholdsvis
Kr.5335.- op til man har opnået 5 års erfaring.
Kr.5556.- fra man har opnået 5 års erfaring
For erhvervsuddannede serviceassistenter på overenskomst 41.71:
Stiger deres grundlønstillæg på grundlønstrin 19 med kr.775,- til 1535.- om året i 31.03.00 niveau
Efter 6 års erfaring stiger grundlønstillægget på trin 23 med kr.1105.- til kr.2086,- om året i 31.03.00 niveau
Pensionen stiger for alle faggrupper fra 13,2% til 13,4% og pensions karens falder fra 8 måneder til 5 måneder.
For de af jer der er omfattet af døgnarbejdstidsaftalen 79.01 gælder flg.:
PENSION - Forhøjelse af pension af særydelser på 79.01 pr.1. april 2022
Pension af udbetalte særydelser til månedslønnede pensionsberettiget ansatte, jf. § 13, stk. 4, forhøjes med:
1 % fra 5% til 6% for pension af aften- og nattillægget.
1 % fra 1% til 2% for pension af lørdagstillæg og søn- og helligdagstillæg.
I forhold til ARBEJDSTID er der flg. ændringer:
Forhøjelse af tillæg for manglende varsel af over- og merarbejde
Tillægget for manglende varsel af over- og merarbejde ud over 1 time, jf. §§ 11, stk. 2, og 12, stk. 2, forhøjes pr. 1. april 2022 med 10 kr. fra 27,91 kr. til 37,91 kr. (31/3 2000-niveau)
Nyt tillæg for inddraget søgnehelligdagsfrihed
Med virkning pr. 1. april 2022 indføres et tillæg for inddraget søgnehelligdagsfrihed med kortere varsel end 14 dage på 450 kr. i (31/3 2000-ni-veau).
Ny tekst i § 3 Tjenesteplan og opgørelsesperiode ændres flg.:
§ 3, stk. 2, om tjenesteplan, så der pr. 1 april 2022 gælder følgende:
"Oplysninger om opgørelsesperiodens start og slut dato"
Parterne er enige om at ændre i § 3, stk. 4, om opgørelsesperiode, så der pr. 1 april 2022 gælder følgende:
"En opgørelse over det præsterede antal timer foretages ved opgørelsesperiodens afslutning. Opgørelsen udleveres til den ansatte."
OK forbedringer fra 01.04.22 på Danske regioners område er flg.:
Overenskomst for husassistenter:
Med virkning pr. 1. april 2022 hæves grundlønnen for husassistenter med 1.466 kroner i årligt grundbeløb fra løntrin 14 + 1.194 kr. (31. marts 2018-niveau) til løntrin 14 + 2.660 kr. (31. marts 2018- niveau)
For erhvervsuddannede serviceassistenter:
Med virkning pr. 1. april 2022 hæves grundlønnen med 1.463 kroner i årligt grundbeløb fra løntrin 18 + 2.329 kr. (31. marts 2018-niveau) til løntrin 18 + 3.792 kr. (31. marts 2018-niveau)