HUSK! Ændret procedure vedr. vores FYSFOND
Kære medlemmer
HUSK at vi har ændret på proceduren vedr. håndtering af vores FYSFOND.
Vi udbetaler kun jeres udlæg 4 gange om året. Og fra næste år (fra den 01.01.24) vil vi kun udbetale de udlæg I har, hvis I husker at sende dem til os rettidigt.
For at jeres fakturaer kan betragtes som rettidigt modtaget, skal vi have modtaget dem senest den 8. i måned efter det kvartal, hvor behandlingen har fundet sted. Altså får du en behandling i løbet af januar til og med marts, skal vi have din faktura senest 8. april samme år. Får du en behandling i løbet af april til og med juni, skal vi således have din faktura senest den 8. juli samme år og så fremdeles.
Så har du fået behandling i år, og har du endnu ikke har sendt faktura til os, så er det altså sidste år, at vi accepterer, at fakturaer indsendes lang tid efter udløbet af det kvartal, hvori behandlingen har fundet sted. Alle fakturaer fra 2023 skal dog være modtaget her i KLS senest 8. januar 2024, for at vi vil udbetale udlæg vedr. disse.
Fra 01.01.24 falder beløbet man kan få refunderet til kr. 1.200 pr. år.