Værnemidler til rengøring i særligt forurenede lokaliteter

Kære alle, 

Vi får til tider henvendelser fra medlemmer, der spørger ind til hvilke rettigheder de har i forhold til brug af værnemidler under arbejde.

Der er her ikke tale om værnemidler, som da Corona epidemien stod på. Corona er ikke længere en virus, som man skal værne sig mod på samme måde som før. Dog er den stadig meget smitsom, og man kan blive syg af den i meget forskellige grader. 

De værnemidler jeg dog i denne omgang vil skrive om, er dem man har krav på at få udleveret, hvis man ex. skal fjerne afføring fra mennesker såvel som fra dyr eller hvis man skal udføre rengøring, når der er meget smitsom virus/bakterie tilstede m.m.

Hvis man skal fjerne afføring, der er smurt ud over større områder - og som ikke hører under begrebet almindelig rengøring - har man krav på at få udleveret engangsheldragt til at tage ud over ens normale arbejdstøj, lange engangshandsker der slutter til, masker til ansigtet og beskyttelsesbriller.

Det kan til tider også hjælpe på lugtgener, hvis man - mens man udfører arbejdet - spiser ex. en stærkt smagende pebermynte pastil m.v.  

 

Læs mere HER og HER.