Ny udstilling på Arbejdermuseet: "Vi er arbejderne"
En stor, ny permanent udstilling , der fortæller historien om fællesskab, sult og at kæmpe for retfærdighed.
Gennem scenografi og interiører kan publikum opleve de kummerlige livsvilkår, som arbejderne levede under i slutningen af 1800-tallet.
Uden rettigheder, stemmeret eller overskud, fandt de alligevel kræfter til at samle sig i ét stort fællesskab, Arbejderbevægelsen. Men det var ikke uden kamp og ofre. Hvem var solidarisk og hvem var skruebrækker? Hvem var inde i fællesskabet, og hvem blev holdt ude?
Udstillingen fortæller om de stærke frontfigurer i bevægelsen om nederlag og sejre – blandt de allerstørste, 8-timersarbejdsdagen, der pludselig gav arbejderne fritid. Velfærdsstaten voksede frem og en ny kultur blomstrede i det danske samfund. Selvom udstillingen tager sit afsæt for mange år siden, så er mange af temaerne stadig påfaldende aktuelle!
HUSK at du som KLS-medlem kan tage gratis på Arbejdermuseet og ovenikøbet kan invitere en anden voksen gratis med. Børn under 18 år har gratis adgang.