OBS! Udbetaling fra KLS FYSFond

Kære alle

De af jer der har søgt FYSfonden vedr. 3. kvartal, i forhold til at modtage refusion for jeres udlæg for perioden 01.07.24 – 30.09.24 - og som har sendt jeres faktura/bilag ind til os i KLS på korrekt vis, bør på nuværende tidspunkt have modtaget jeres udlæg op til maks. Kr. 1.200.- for dette kalenderår på jeres NemKonto i banken.

Hvis I ikke har modtaget jeres udlæg - og har sendt jeres bilag ind til os via den digitale postkasse - så kan det netop være forklaringen. Der har desværre været en længere periode med fejl i den digitale postkasse. Den har i flere omgange desværre være fyldt med beskeder fra alle medlemmer på kryds og tværs fra samtlige af de 32 FOA fagforeninger i hele landet. Og det problem er først for et par dage siden blevet løst.

Til gengæld er der desværre fortsat alt for mange af jer, som søger FYSFonden om hjælp, som sender os de samme bilag/faktura ad flere omgange. Nemlig både som almindelig post, via den digitale postkasse samt til vores funktionspostkasse. Det er spild af vores tid og ressourcer, da vi bruger en del tid på at tjekke op på, om vi allerede har modtaget den enkelte faktura m.m. – SÅ LAD VÆRE MED DET!  

Man skal huske på, at vi har ændret vores sagsbehandling af faktura/regninger vedr. FYSfonden. Vi sagsbehandler dem IKKE længere løbende, men samler det sammen til sagsbehandling 4 gange om året – 8 dage efter at et kvartal er slut. Så sender man bilag ind her i begyndelse af oktober og frem til 7.januar 2025 – vil de først blive sagsbehandlet ca. midt i januar 2025. Vi bruger heller ikke længere tid på at skrive til jer hver især, at vi har modtaget jeres bilag. Vi skriver når bilagene er blevet behandlet, og når vi har udregnet hvor meget I kan få refunderet ud fra de korrekt modtagne bilag.

Vi sagsbehandler KUN bilag der er modtaget for den korrekte periode/kvartal og som lever op til standarden for de oplysninger, som vi skal kunne se klart og tydeligt på bilaget:

Fulde navn

Fødselsdato

Dato for behandling

Type af behandling

Navn på behandler

Egenbetalingsbeløbet af det fulde beløb

 

Til gengæld skal vi IKKE længere have flg. :

Ansøgningsskema

Konto og reg. nummer

Henvisning fra læge til fysbehandling.

 

Der har ikke været krav om henvisning til kiropraktor og fodbehandling tidligere - og jeg har besluttet, at man i fremtiden heller ikke skal have en henvisning til behandling hos fysioterapeut.

I skal dog være opmærksom på, at benytter man sig af behandling inden for disse tre typer af behandlinger, uden man er henvist til det fra egen læge, så vil jeres egenbetaling typisk være meget højere. Jeres beløb på de kr. 1.200.- til dækning af egenbetalingen vil således blive brugt på færre behandlinger.

Der kan samlet maks. søges om kr. 1.200 pr. år til dækning af din egenbetaling.

Man kan kun benytte sig af autoriseret behandler, hvis man ønsker at søge om refusion – for at støtte op om de overenskomstdækkede behandlere i det offentlige.

Husk at man evt. også kan få betalt op til 12 behandlinger via sundhedsordningen under PenSam - i forhold til fysbehandling og kiropraktor behandling – de dækker ikke fodbehandling i øjeblikket.

 

Mimi Bargejani

Formand