Vi skal modtage skema og bilag senest med udgangen af det kvartal, hvori din behandling har fundet sted. Og allersenest den 7. i måneden efter. Dette er gældende fra 01.01.24.
Modtager vi ikke faktura/kvittering for egenbetaling til tiden, mister man muligheden for at få refunderet sin egenbetaling.
Deadline for indsendelse
Udbetalinger sker 4 gange årligt.
Du skal sende de betalte faktura ind til FOA/KLS senest ved udgangen af et kvartal. Det betyder, at vi for de 4 kvartaler skal have din faktura tilsendt senest disse datoer:
- Faktura vedr. 1. kvartal (01.01 – 31.03) skal være modtaget hos KLS senest den 7. april samme år
- Faktura vedr. 2. kvartal (01.04 – 30.06) skal være modtaget hos KLS senest den 7. juli samme år
- Faktura vedr. 3. kvartal (01.07 – 30.09) skal være modtaget hos KLS senest den 7. oktober samme år
- Faktura vedr. 4. kvartal (01.10 – 31.12) skal være modtaget hos KLS senest den 7. januar året efter
Du må stadig godt sende fakturaer via Min post til os løbende inden for hvert kvartal. Men din tilbagebetaling bliver kun overført til din NemKonto 4 gange årligt efter ovenstående plan.
Hvad sker der hvis jeg overskrider fristen for indsendelse?
Hvis ikke man får sendt dine fakturaer til tiden, mister du mulighed for at få efterbetalt egen betaling for kvartalet.