Shakilah Binti Md Rafiq
Arbejdssted: Fjordparken Plejecenter, Ringkøbing-Skjern Kommune
Shakilah Binti Md Rafiq arbejder på Fjordparken Plejecenter i Ringkøbing som social- og sundhedshjælper, hvor hun blev ansat den 1. maj 2020. Shakilahs forældre er oprindeligt fra Burma, men flygtede på grund af krig i landet. Først til Malaysia og dernæst til Danmark i 2010. Dengang var Shakilah 17 år.
Shakilah er glad for at bo i Danmark og glad for at have fået muligheden for at få en uddannelse og et arbejde, som hun er rigtig glad for. I Burma findes ikke plejecentre, og de ældre skal derfor have hjælp af deres familiemedlemmer. Mange kvinder har ikke et job i Burma og har derfor tid til at tage sig af de ældre familiemedlemmer.
Nomineringen til Velfærdstalent glæder Shakilah meget. Desuden understreger hun, at hun er meget stolt over og glad for, at FOA Midt- og Vestjylland tog sig tid til at overraske hende og kollegerne med blomster og kagemand. Desuden er hun glad for at FOA Midt- og Vestjylland vil profilere hende på hjemmeside og Facebook så andre udlændinge kan se, at man sagtens kan få en uddannelse i Danmark som flygtning.
Indstillet med følgende tekst:
Shakilah Binti Md Rafiq møder altid glad ind på arbejde. Hun er hjælpsom og opmærksom overfor borgere og hendes kollegaer. Hun arbejder både dag og aften og bruger dette i sit daglige arbejde for at se hele borgeren gennem døgnet i en faglig vurdering. Shakilah er et roligt væsen og kollegaer og borgere har stortillid til hende. -ligeledes er hun en man altid kan regne med.