Fyraftensmøde med borgmester Thomas Kastrup-Larsen

Aalborg kommunes økonomi og budgetter berører os alle - deltag i mødet og kom med dit input!

Praktiske oplysninger

Tid: til
Sted: LO Aalborg, Hadsundvej 184, Aalborg.
Målgruppe: Alle som er medlem af en LO-fagforening - bl.a. FOAs faglige medlemmer.

Kom til fyraftensmøde om budgetforhandlingerne i Aalborg Kommune 

Tilmeld dig mødet senest den 14. august 2017 via denne e-mail:

 lo@lo-aalborg.dk

Om mødet 
Kommunens økonomi og budgetter berører os på rigtig mange måder, så kom og vær med til at præge mødet og Aalborg kommunes budgetforhandlinger. Det berører os alle og det drejer sig bl.a. om budgetter på følgende områder:

  • ældre
  • børn 
  • veje og boligområder
  • beskæftigelse- og ledighed
  • mulighed for hjælp hvis vi bliver ramt af sygdom
  • arbejdsforhold for de ansatte i Aalborg Kommune

Oplæg fra borgmesteren & input fra dig!
På mødet vil borgmester, Thomas Kastrup-Larsen fortælle om Aalborg Kommunes budgetforhandlinger for 2018. Efterfølgende vil der være mulighed for at drøfte ideer og holdninger til budgettet, og her kan du komme med dine input.


Forplejning: LO Aalborg byder på en sandwich efter mødet og derfor er tilmelding nødvendig.

Jeg håber, at I har tid og lyst til at komme forbi og deltage i de spændende drøftelser.

På vegne af LO Aalborgs bestyrelse og LO Aalborgs kommunale udvalg

Anna Kirsten Olesen, formand for LO Aalborg