Bevar efterlønnen står der på Kristian Gaardsøes vest

Efterløn en del af et sundt arbejdsmarked

Der er nu gået godt og vel tre måneder, siden Lars Løkke med tårevædede øjne i sin nytårstale meddelte danskerne, at nu gik den ikke længere. Festen var slut. Efterlønnen måtte afskaffes, lød budskabet. For velfærdssamfundets skyld forstås. Præcis hvordan man forsvarer velfærdssamfundet ved at afvikle kernevelfærden, kan synes lidt uigennemskueligt og selvmodsigende for os almindelige mennesker. Det må bero på en særlig logik, som kun borgerlige politikere forstår.

Af: Søren Elsberg, formand i 3F Aalborg, Svend Erik Andersen, næstformand i NNF Nordjylland og Kristian Gaardsøe, formand i FOA Aalborg.

Men det er jo slet ikke noget problem at afskaffe efterlønnen, forklarede Løkke videre. For efterlønnere er ikke mere nedslidte og syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet. Siden er der fremkommet tal fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd, Center for Folkesundhed og beskæftigelsesministeriet, der tilbageviser statsministerens påstand. Jo, efterlønnere er mere nedslidte. Det er de blandt andet fordi, de har været længere på arbejdsmarkedet, og fordi deres job er fysisk og psykisk nedslidende. Det er derfor en hån mod disse mennesker, når VK mere eller mindre direkte beskylder dem for dovenskab og samfundsnasseri. I stedet ville det klæde regeringen, hvis de i højere grad anerkendte den indsats, disse mennesker har ydet, siden de som 16-17 årige trådte ind på arbejdsmarkedet, hvor de siden har bidraget til samfundsøkonomien og sendt hundredtusindvis af gymnasielærere, advokater og læger igennem uddannelsessystemet. Efterlønnen er en del af vores kernevelfærd, som er med til at sikre en mere retfærdig fordeling af gode leveår. En afskaffelse af efterlønnen er derfor lig med øget ulighed.

Ifølge Løkke har Danmark ikke råd til efterlønnen. En afskaffelse af efterlønnen ville efter Løkkes egen vurdering skaffe 16 mia. kr. til at lappe hullerne i de offentlige budgetter. Huller, som ikke kun kan tilskrives finanskrisen, men som også er en direkte konsekvens af de mange skattelettelser, som VK-regeringen har givet deres rige kernevælgere. Men siden har det jo vist sig, at Løkkes finansminister ikke har talt helt rigtigt på sin kugleramme, og det store underskud, som fik alarmklokkerne til at ringe helt nede i Bruxelles, har vist sig slet ikke at være så stort. Fejlskønnet på 43 mia. kr. bør derfor sætte sagen i et helt andet lys. Men nej, nedskæringerne i velfærden fortsætter ufortrødent. Dermed er det ren politik og ideologi og ikke økonomisk nødvendighed, der ligger bag afviklingen af efterlønnen og velfærden generelt.

I stedet for at svinge den nihalede over de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet, burde man gøre noget for at sikre, at de, som har lyst og helbred dertil, har mulighed for at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Mange efterlønnere har givet udtryk for, at de såmænd ville have overvejet at blive længere, hvis arbejdsgiveren blot havde spurgt dem, og dermed givet udtryk for, at de blev værdsat. Desværre er arbejdsgivere ofte alt for dårlige til at vise denne form for anerkendelse.

Men anerkendelse gør det ikke alene. Vi har også brug for fleksible seniorordninger, for man kan ikke forvente, at en +60-årig kan holde til at fare rundt i samme tempo som sin 30-årige kollega. Derfor bør arbejdsbyrden sættes ned, også uden at dette får konsekvenser for ens pension, og uden at man går (væsentligt) ned i løn. Man taler så meget om det grå guld, men indtil videre er det altså noget, arbejdsgiverne smider på gaden, og ingen gider at samle op igen. F.eks. er det for nyligt kommet frem, at arbejdsgivere systematisk sorterer seniorer fra, når de gennemgår jobansøgninger. Når jobmarkedet er lukket land for den ældre del af lønmodtagerne, giver det ingen mening, at regeringen ønsker at afskaffe efterlønnen.

Hvis snakken om det grå gul nogensinde skal blive mere end tom retorik, er politikere og arbejdsmarkedets parter nødt til at trække i arbejdstøjet og gennemføre reformer. Fleksible seniorordninger og en mere fleksibel efterløn er bare nogle af vores bud på reformer, der kan sikre et sundt arbejdsmarked i fremtiden. Til gavn for samfundet og til gavn for den enkelte.